Så oprandt dagen for odysseens tredje og sidste bilmuseumsbesøg, og det var naturligvis hos sportsvognsfabrikken Porsche i Stuttgart.

Sammenlignet med de to andre museer, er museet hos Porsche noget mindre og mere overskueligt og velordnet. Udstillingen var primært en temaudstilling for Porsche 911, der fylder 50 år i år, men den var pænt suppleret med de oprindelige biler, der lagde grunden til Porsches forretning og udviklingen af denne.

Man skal nok være lidt af en 911-kender for at få det optimale ud af denne udstilling, for variationerne synes for ikke-eksperter temmeligt små, så det ender nærmest med, at man bare passerer en lang række temmelig ens biler.

Ligesom hos BMW virker det heller ikke som om, at man fra Porsches side har så store visioner til udviklingen af fremtidens bil, således som man finder det hos Mercedes. Alle større udviklingstrin synes ensidigt dikteret af krav fra myndighedernes side, især de amerikanske.

Porsche har derudover det problem, at man hænger fast ved hækmotoren og bilens form, hvilket sætter store begrænsninger for udviklingsmulighederne.

Jeg fik på museet mulighed for at komme helt tæt på min favoritracer fra begyndelsen af 1970’erne nemlig Porsche 917, der på Le Mans kunne køre fra alt og alle på med hastighed på op til 390 km/t på Muhlsanne langsiden.

På grund af særudstillingen har museet desværre ikke plads til de andre interessante porscher som f.eks. Boxteren, og de tidligere modeller med motoren i front nemlig 924 og 944 Heller ikke den nyere Cayenne havde fundet plads på udstillingen.

Efter besøget hos Porsche gik turen nordpå, stadigt i skinnende sol og temperaturer på op til 30 gr., der dog faldt, efterhånden som vi bevægede os nordpå. En lang køretur der endte i Goslar, Hartzen lidt væk fra motorvejen En pittoresk by med velbevarede bygninger med skifferbelægninger og fantastiske træudskæringer.

Goslar er tilsyneladende et populært feriemål for danskere, for næst efter tysk, virker det som om, at dansk er det næst mest talte sprog, og helt forunderligt er det, at man kan spotte danske ud, allerede man har hørt dem tale.