Farvel til Storbritannien

Jeg oddsede 50 kr. på at Storbritannien vil forlade EU, og nu får jeg 125 kr. igen. Det er da også det eneste positive, der er at sige til gårsdagens valg i Storbritannien.

Leave EU

Valget må ses som en reaktion på EU’s uhensigtsmæssigheder i form af demokratisk underskud, massiv indvandring af østarbejdere, flygtningestrømme mv.

Værst af alt er dog, at valgresultatet for er sejr for nationalistiske højreradikale grupperinger som UKIP, og tilsvarende højreradikale nationalister i det øvrige Europa vejrer morgenluft. I Danmark ønsker Dansk Folkeparti allerede en dansk folkeafstemning og tilsvarende krav rejser franske Front Nationale og hollandske Gert de Wilders.

Briternes beslutning om at melde sig ud af EU, må give store dønninger langt ind i gangene på EU’s institutioner. For at undgå yderligere destabilisering af EU, bliver magthaverne i EU nødt til at lytte til de europæiske befolkninger og iværksætte initiativer, der kan imødegå den ulmende utilfredshed.

Et andet interessant perspektiv er Storbritanniens egen fremtid. Skotterne stemte klart for at blive i EU, og man må tro, at valgresultatet vil give næring til den skotske uafhængighedsbevægelse og i sidste ende resultere i en opløsning af Storbritannien, som vi kender det i dag.