Ghetto og øer

Dejligt solskinsvejr i dag, som vi besluttede at udnytte til et besøg på nogle af de øer, der ligger rundt om Venedig. Da vi kun havde 72 timer tilbage af vores ophold passede det med at købe et 72-timerskort til 45 Euro, og det blev flittigt brugt.

Vi lagde ud i den jødiske gettho. Begrebet ”gettho” kommer fra italiensk og betyder slagger. I udkanten af Venedig lå to jernstøberier, og det var på bjergene af jernslaggerne herfra, at jøderne blev tvunget til at slå sig ned. Jøderne holdtes indespærret på øen om natten og på de kristnes helligdage, og siden er ordet gettho gået hen og er blevet et almindeligt begreb, men det stammer altså fra Venedig. I 1866 ophævedes indespærringen af jøderne på Gettho, og de flyttede andre steder hen i byen, så i dag er det kun ganske få, der bor her.

Dejligt solskinsvejr i dag, som vi besluttede at udnytte til et besøg på nogle af de øer, der ligger rundt om Venedig. Da vi kun havde 72 timer tilbage af vores ophold passede det med at købe et 72-timerskort til 45 Euro, og det blev flittigt brugt.

 

Vi tog en guidet tur til tre at de frem synagoger, der ligger på dette meget lille areal. Synagogerne har tilhørt de forskellige nationaliteter, der var flyttet til Venedig. Således er der italiensk, en fransk, en græsk/tyrkisk, en spansk og en tysk synagoge, men da jøderne i dag kun udgør 450, er det i praksis kun to af synagogerne, der anvendes. Den ene har centralvarme, så den anvendes om vinteren, mens den anden anvendes om sommeren.


Derefter gik turen til San Michelle, der er Venedigs kirkegård. Lidt morbidt måske, men ganske spændende at opleve en hel ø indrettet til kirkegård, og vores protestantiske kirkegårde adskiller sig jo en del fra de katolske. F.eks. er det helt almindeligt, at der er monteret et fotografi af afdøde på gravstenen.

Derefter sejlede vi en kort tur til øen Murano, der kendt for sine fine glasarbejder. Vi blev straks inviteret på en rundvisning i vist nok den dyreste af glasbutikkerne, og da vi skulle til at forlade butikken, spurgte Jette forsigtigt, hvad en flot lille skål kostede. 6.500 Euro var prisen, så vi forlod hurtigt stedet idet vi takket meget elskværdigt for den flotte rundvisning.

Herefter gik det til den næste ø Burano, der ligger yderligere ca. 1/2 times sejllads fra Murano. Burano er en gammel fiskerø, hvor kvinderne har slået sig på kliplingsarbejder. Flot arbejde, men ikke lige min smag. Derudover er øen kendt for sine malede huse i alle de farver, man kan forestille sig. Rigtig flot med den blå himmel som kulisse. Som lidt af et antiklimaks i forhold til den hektiske Venedig, var der en rolig atmosfære og rigtig hyggeligt.

Sejlturen hjem tog en time, og blev yderligere forlænget, da vi havde valgt en vaporetto, der i stedet for at sejle af Grande Canal sejlede uden om. Her fik vi en anden del af Venedig at se. Det er her de almindelige mennesker bor. Det er her de kommunale arbejdspladser ligger med lagerpladser, brandstation, landingsplads for politibåde mv.

Det var to meget trætte turister, der kom tilbage til hotellet, og det blev til lidt hurtig aftensmad i nærheden af hotellet med selskab af nogle meget højrystede amerikanske turister.