Høj sol i Schweiz

Etape: Cagnó – Comosøen – Lugano – St. Godhardpasset – Furkapasset – Ulrichen

Natten tilbragte vi på et dejligt lille hotel i byen Cagnó lidt vest for Bolzano. Området er rigtigt æbleland med mange æbleplantager, hvor æbletræerne er skåret til, således at man kan plukke æblerne stående ved siden af træet. Smart J. Til morgenmaden var der selvfølgelig friskpresset æblejuice.


Vi forlod Cognó med blå himmel og i forholdsvis god tid med kurs Comosøen og videre mod Lugano i Schweiz. Når man kører i bjergene er det surt at komme bag en lastbil, for man får ikke mange overhalingsmuligheder. Vi havde fornøjelsen af Andreotti i laaaang tid.

Vi ankom til Comosøen som vi kørte langs søen et godt stykke. Et fantastisk skue over søen, med bjergsiderne omkring. Vandet til både Comosøen, Gardasøen og de lignende søer kommer fra Alperne og danner tilsammen floden Po, der krydser det nordlige Italien.

I Lugano drejede vi over til en italiensk enklave, der ligger inde i Schweiz, hvor vi mente, at vi kunne købe toldfrit, men det blev nu ikke til noget, for vi fandt ingen butikker, og det med det toldfri var vist også så som så. I stedet forsøgte vi så at købe lidt øl og en flaske vin i en COOP langs motorvejen, men det er tilsyneladende forbudt at sælge ved motorvejene ligesom man heller ikke kan få sig en øl på motorvejshotellerne. Det er tilsyneladende den slags ”frihedstanker”, der har inspireret Liberal Alliance.

Det lykkedes os dog at finde en ordentlig forretning, hvor Bo i lutter befippelse fik købt chips fra Vægtvogterne. Dem hænger han selv på. 😉

Tilbage til Lugano og videre mod Stk. Gothard, hvor vi kørte over det gamle pas 2100 m over havet, og derfra videre til passet Furka, der ligger i næsten 2500 meters højde. Ved siden af passet ligger Rhone-gletcheren, der udgør rhoneflodens udspring.

Vejret har været helt perfekt. Vi lagde ud med skyfri himmel og et par og tyve grader, men på sit højeste ved Lugano nåede termometeret 33 gr., så vi besluttede at tage kalechen over os og tænde for klimaanlægget. Da vi kom i højderne faldt temperaturen igen til noget mere behageligt, og vi kunne igen få frit udsyn over os. Ud over bilen, skal også stængerne smøres i et sådant vejr.

Jeg havde kvajet mig i går. Jeg var kommet til at bestille hotelovernatning en dag for tidligt, så vi havde to bestillinger samme dag to forskellige steder. Efter flere besværlige opkald til Hotels.com fik vi lavet en korrekt reservation, men det fremgik ikke af tilbagemeldingen fra firmaet, hvorvidt den forkerte reservation var blevet annulleret. I værste fald kunne vi risikere at skulle betale for en overnatning, som vi ikke kunne gøre brug af.

Vi var derfor spændte, da vi ankom til dagens endemål nemlig Hotel Astoria i Ulrichen. Den venlige receptionist tog imod os og beklagede, at han havde overbooket, men han havde skaffet os et værelse på et andet hotel ved siden af. Han oplyste, at vores fejlbooking til hans hotel ikke betød spor, og han gav os ti sch.frank, som han mente, det nye hotel ville være dyrere. Vi er derfor blevet indlogeret på hotel Nufenen, et ældre alpehotel med alt i træ og lavt til loftet. Det er ganske fint.

Bilen har stadigt sine særheder. Vi har næsten lært at starte og slukke den i første forsøg, men det har holdt hårdt, og kalechen kan endnu ikke betjenes helt fejlfrit.