I årevis har jeg forsøgt mig med brødbagning, men aldrig været helt tilfreds med resultatet. Jo, italienske ciabattaboller kan godt blive gode, men det almindelige hvedebrød er altid endt med at blive kompakt uden den ønskede krumme, – indtil nu, hvor jeg har set lyset – bageenzym.

Det var et tilfælde, at jeg hørte om enzymet, men efter at have læst lidt om det på nettet og set Madmagasinet, der behandlede emnet, var jeg ikke i tvivl.

Det måtte prøves. Enzymet blev bestilt i en af de mange netbutikker, og den store bagedag oprandt. Opskriften på rundstykker fandt jeg også nettet. Der er et hav af spændende opskrifter, så jeg valgte tilfældigt denne http://grillbutikken.dk/content/21-perfekte-rundstykker og tilsatte lidt af min surdej.

Bageprocessen i opskriften var ny for mig på flere måder. For det første skulle melet blandes op med enzym, men isæt hæveprocessen var ny. Den færdigæltede dej blev formet til små boller, som herefter blev sat i ovnen i ca. 45 minutter ved 40 gr. sammen med en skål kogende vand.

Herefter blev temperaturen hævet til 220 gr., ovnens dampfunktion blev sat til, og jeg skal love for, at de små dejklumper hævede under hele processen.

Efter ca. 25 minutter i ovnen var rundstykkerne færdige, og de adskilte sig væsentligt fra de rundstykker, jeg tidligere har forsøgt mig med. Store, lette, sprøde og med en saftig smagfuld krumme. Helt som jeg kunne tænke mig det.

Der er dog stadig lidt udviklingsmuligheder i forhold til selve bageprocessen, men med dette første resultat, har bageenzym fundet vej til mit ”bageri”.