Sjældent har man set sådan en gang hykleri og dobbeltmoral som den, regeringen nu har gjort sig skyldig i ved ikke at ville støtte et forbud mod omskæring af drenge.

Da Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005 udgav 12 tegninger af profeten Muhammed var det for at vise den selvcensur på pålægger os selv af frygt for nogle muslimers reaktion.

Retorikken nåede uanede højder i forsvaret af ytringsfriheden, og trods protester fra udlandet stod man fast på den uindskrænkede ret til at ytre sig, også selvom en stor religiøs gruppe følte sig både krænket og hånet. At der kom voldsomme protester fra andre lande og danske varer blev boykottet, så man stort herpå, for man havde et højere mål at kæmpe for.

Når det nu handler om barnet ret til egen krop og ønsket om at forhindre lemlæstelse af drengebørn, har piben fået en anden lyd. Nu skal vi passe på, hvad man tænker i andre lande, og synspunktet pakkes ind i floromvundet tale om sikkerhedsrisiko. Hvori den risiko består, melder historien dog ikke noget om.

At man i Socialdemokratiet støtter retten til at lemlæste børn ud fra religiøse motiver undrer mig ikke, med det kommer bag på mig, at et eller humanistisk parti som Radikale Venstre også bakker op om dette.

Regeringens og disse to partiers holdning rejser spørgsmålet om, hvor langt man skal gå i religionernes navn. Er der i orden af omskære piger eller at udøve revselse overfor børn, hvis det sker ud fra religiøse motiver?

Selvfølgelig er det ikke det, men at udsætte drenge for en religiøs handling, der i alle andre sammenhænge er betragtes som grov vold, anfægter tilsyneladende ikke disse politikere.

Hyklere!