Så blev årets europæiske melodi grand prix vundet af Israel, og det varer næppe længe, før de israelske magthavere udnytter sejren til at fremstille landets fortræffeligheder.

Der vil blive produceret præsentationsvideoer med landets religiøse historie, sol, strande og folklore, og der vil blive arrangeret store charmeoffensiver for omverdenen. Benjamin Netanyahu vil sole sig i den opmærksom, der nu tilstråler ham og hans landsmænd, og han vil betragte sejren som en blåstempling af hans grusomme politik.

Lur mig, der bliver ingen billeder af de daglige chikanerier, beboerne i de besatte områder udsættes for. Der bliver ikke vist video af de brutale nedskydninger af demonstranter på Gaza-siden, og vi kommer ikke til at høre om landets apartheidpolitik eller de mange, der er fængslet af politiske grunde.

Næste års melodi grand prix vil blive en manifestation, som de olympiske lege var det i Berlin i 1936.

Det er på tide vi siger fra overfor det israelske voldsregime, og hvis landet absolut vil lege melodi grand prix, kan man passende finde sammen med ligesindede stater i lokalområdet som Saudi Arabien og Syrien. Israel hører ihvertfald ikke hjemme i europæisk sammenhæng.