Så blev du igen ramt af et meningsløst terrorangreb. Det gør mig ked af det, for du har længe stået på toppen af listen over de byer, jeg gerne vil besøge.

Du står for mig som bindeleddet mellem Europa og Asien adskilt af Bosporusstrædet med den livlige skibstrafik og de mange, der står med deres fiskestænger på bredder og broer i et forsøg på at fange sig et friskt måltid. Jeg kan fornemme stemningen, mylderet af mennesker og dufthavet på markedspladsen.

Du har helt tilbage i vikingetiden haft en plads i den nordiske historie som Miklagård, og siden har du været en afgørende magtfaktor i regionen under navnene Byzans , Konstantinopel og endelig Istanbul. En sand historisk perle.

Dine store seværdigheder som Den blå Moske og Hagia Sofia kalder bestemt på et besøg, men det bliver ikke i denne omgang. Desværre.

De vedvarende terrorhandlinger, der fejt rammer uskyldige civile har fået mig til at lægge mit besøg hos dig på hylden.

Jeg ved godt, at man ikke skal lade sig kue at feje terrorister, og jeg vil heller ikke have noget imod at besøge hverken Paris eller Bruxelles igen. Sandsynligheden for at blive et terroroffer er betragtelig mindre, end hvad man eller kan komme ud for af ulykker, men med de vedvarende angreb du udsættes for, vil jeg ikke vil føle mig sikker, så derfor kommer vi ikke til at ses foreløbig.