Lad falde, hvad ej kan stå

landbrugsbillede

Det konventionelle danske landbrug er stadig et væsentligt erhverv både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt, men det er også er erhverv, der befinder sig i en dødsspiral. Lave priser på eksportmarkederne præger indtjeningen, og det konventionelle landbrug overlever kun i kraft af massive EU-tilskud, enorm gældsætning, og en goodwill på baggrund af oppustede tal om erhvervets betydning for samfundet.

Samtidig er konventionelt landbrug synonym med forurening af vores fælles natur, dyremishandling og produktionsformer, der giver MRSA ol.

De økonomiske og strukturelle problemer i det konventionelle landbrug er så dybe, at ”landbrugspakkens” virkning svarer til at tisse i bukserne, det varmer kun kortvarigt.

Vi har tidligere oplevet store industrisektorer uddø, hvor sideerhvervene alligevel har overlevet eller har videreudviklet sig. Således var f.eks. den danske skibsværftsindustri i 1970’erne blandt de førende i verden, men måtte over en kort periode lukke ned på grund af statsstøtte i de konkurrerende lande. Dette udløste ikke en samfundsmæssig katastrofe.

På samme måde vil fødevareindustrien her i landet kunne overleve uden et konventionelt dansk landbrug. Sansynligvis vil det i stedet skabe en nødvendig dynamik og ønskbar nyudvikling af landbrugssektoren.

Derfor, som en tidligere venstreminister engang har udtalt: ”Lad falde, hvad ej kan stå”, og lad f.eks. de sunde økologiske dele af landbruget udvikle sig, for det er der fremtiden ligger.