Vi har nu i 18 år haft en borgerlig regering, bortset fra en enkelt valgperiode under Helle Thorning og Bjarne Corydon, og resultatet af denne borgerlige politik er indlysende.
Der er givet skattelettelser for 27 mia. kr. samtidig med at:
- forskellen mellem rig og fattig er steget markant,
- 65.000 børn der lever i fattigdom
- klimaet udvikler sig faretruende
- vores sygehuse er presset til det yderste
- der mangler pædagoger i vores daginstitutioner
- ældreplejen halter voldsomt
- mange kommuners økonomi er presset til bristepunktet
- der er gennemført massive besparelser i universitets- og forskningsmiljø
- vores menneskesyn er blevet stadig mere inhumant
ja, du kan selv fortsætte listen.
Jeg ved ikke, hvordan man danser spjætmazurka, men hvis det er to trin tilbage og et trin frem, er det meget dækkende for den politik, som Lars Løkke har ført. Først gennemføres der massive besparelser, hvorefter der åbnes lidt op for gaveboden, efterhånden som valget nærmer sig.
Om udfaldet af det kommende folketingsvalg vil ændre væsentligt på dette, tvivler jeg på. Lars Løkke har på forhånd diskvalificeret sig som statsminister på grund af den hidtil førte politik, og Mette Frederiksen har endnu ikke formået at fremstå som et troværdigt alternativ. Godt nok har hun afvist at Socialdemokratiet skulle gå i regering med Venstre, men hendes gyldne løfter klinger som et lidt hult forsøg på please alle mulige samarbejdspartere.
Det er derfor nødvendigt stemme på et venstrefløjsparti, der vil kunne tvinge og fastholde Mette Frederiksen i en mere humanistisk og social retfærdig retning, end den hun kan finde ved at samarbejde med den borgerlige fløj. “Det røde kabinet” vil nogle ældre måske sige med bævende stemme, men der er, hvad der skal til. Alle hidtidige løsninger og andre mulige konstelationer virker skræmmende for et fremtidigt Danmark.
