Må statsministeren ønske Eid mubarak?

Dansk Folkepartis racismedømte indfødsretsordfører Kenneth Kristensen Berth er forarget over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har ønsket de danske muslimer Eid mubark i forbindelse med afslutningen af ramadanen.

Kenneth Kristensen Berth kalder statsministerens hilsen for upassende med henvisning til, at der i den danske grundlov står, at den evangelisk-lutherske kirke har en særstatus i det her land, hvorfor det er mærkeligt at hive en anden gruppe frem og begynde at ønske dem tillykke med deres helligdage.

Nej Kenneth, det er faktisk god opførsel at ønske mennesker god helligdag, hvad enten de holder jul, eidfest eller Chanukkah.

Hvor lavt kan Dansk Folkeparti synke i deres islamofobiske mani? Hver gang man tror bunden er nået, toner et nyt tossehoved frem og presser xenofobiskruen endnu en omgang.

At hægte dette op på folkekirkens grundlovssikrede fortrinsstilling bekræfter bare endnu en gang, at staten og folkekirken bør adskilles.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.