Med Matterhorn om styrbord

Af gæsteskribent styrmand (Bo Andersson)

Etappe: Ulrichen, Randa , Zermatt og Gornergrat

Dagen startede i fint solskin og stille vejr. Hotelmutter var igen i restauranten og hyggede om gæsterne og pumpede på sin charmerende måde oplysninger ud af alle. Vi kom tidligt afsted i det flotte morgenlys – og ned af bjerget strøg vi – og maskineriet kørte som en drøm (den dyt er en drøm). Skipper kæmpede det meste af vejen med bilens bluetooth, vil skulle jo høre Hansi Hinterseer, som man bør i Alperne, man han måtte opgive, selv om instruktionen er på tysk -skippers andet modermål L

Målet var Zermatt, som ligger ved foden af det spektakulære Mattehorn (bjerget er fadder til Tobleronens form) Jeg har været her før og det er lige bjergtagende hver gang.

Edelweiss der indgik i vores botaniske studier.

I Zermatt må man ikke køre i egen bil, hvorfor man må ankomme til byen i enten tog eller taxa. Byen er et monster turistet sted, men har også meget natur og byde på. Vi tog en taxa der op fra byen Randa, hvor vi har vores hotel. Faktisk koster en taxa under det halve af prisen for toget !!

Fra Zermatt tog vi tandjulsbanen op til Gornegrat i 3100 meters højde. Vi nåede op inden det blev overskyet og nød det fantastisk view til gletscherne omkring Monte Rosa og udsigten til Mattehorn. Jeg synes, det var penge værd, selvom billetten var 600 kr. pr. hoved !! Skipper var i korte rør, men han sagde, det ikke var koldt – 8c (nu var jeg jo også blevet mobbet hele dagen over mine lange bukser) På bjerget fik vi afprøvet vores færdigheder omkring vores petrologiske viden og fik bekræftet vores teori om, at bjerget er gammelt og sikkert stadig ligger der, hvis I skulle komme forbi en dag. Så faktisk et glimt at Yetien, eller så var det skipper i profil, ligheden er jo storJ.

Der var et lille kapel på toppen, så vi tændte lys og bad om godt øl på turen, der var også en snor inden for til klokken, der stod ikke noget at det var forbudt så den ringede vil lidt med, folk kiggede godt nok som om de overvejede en messe 🙂

Vel nede i byen igen var det tid til frokost. Det blev ikke til det store kulinariske, men en god pizza og en stor øl 230 kr. pr. hoved, her er mega dyrt – faktisk norske tilstande. Vi tog en rundtur i byen, som hovedsagligt består af hoteller, restauranter og butikker til turister, men det hele meget velholdt, rent og ordentligt på gedigen schweizisk maner.

Som nævnt fik vi en hotel i byen Randa, et noget pudseløjerligt sted, lidt slidt ned – men rent, værelset er holdt i orange farver incl. sengetøj, loftet er strukturmalet med varme rødgule farver meget specielt, men det var heller ikke så dyrt.

Vores dyt er stadig en udfordring i forskellige former for automatik. Den kan næsten køre selv. Sætter man den avancerede fartpilot til, holder den selv afstanden til bilen foran og bremser selv ned – og sætter man en anden dims til holder den selv banen, hvis der er flere baner, hvordan det virker ved jeg ikke – og går skipper bag om bilen, når den er tændt, så larmer den voldsomt som om, der noget stort og farligt, men der er jo også noget om snakken-J