Militæret skal ikke bruges

Regeringen påtænker at sætte danske soldater til at udføre kontrol- og bevogtningsopgaver her i landet. Dette vil være en hidtil uhørt anvendelse af militæret overfor danske borgere og personer, der opholder sig i landet, en praksis som man ellers kun kender til i bananrepublikker, og ikke i et vestligt demokrati som det danske.

Og hvad bliver det næste? Vil militæret blive sat ind med kampvogne næste gang, der er ballade med unge mennesker i Hovedstaden?

Kontrol- og bevogtningsopgaver er politiopgaver, som skal udføres af politiet. Hvis militæret har ressourcer til overs til at løse disse opgaver, kunne man med rette overføre midler fra militæret til politiet, som jo i forvejen er hårdt trængt.

(JyskeVestkysten 6. januar 2016)