Nytårstaler på godt og ondt

I 46 år har vores dronning Margrethe II troligt afholdt sin nytårstale nytårsaftensdag kl. 18. Jeg kan ikke sige, at jeg har hørt dem alle, men igennem mange år har nytårstalen og en god drink markeret starten på nytårsaften for mig og millioner af andre danskere.

Lige så sikkert er det, at dronningen gennem alle årene med patos har bragt rørende beskrivelser af, hvor godt hun og hendes familie er blevet modtaget i forbindelse med deres besøg på Grønland og Færøerne, ligesom vi har været vidner til en kaskade af taksigelser til snart sagt gud og hver mand.

Højdepunktet er dog, når vores statsoverhoved fordyber sig i betragtninger omkring rigets tilstand. Mange husker vel stadig talen fra 1984, hvor dronningen kommenterede vores adfærd overfor flygtninge og indvandrere, “… så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden … Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.”

Det var en fremsynet dronning, der den gang revsede fremmedhaderne her i landet, et tema der desværre er blevet stadig mere aktuelt.

Nytårstalen 2017 hørte derimod til i den lette ende. Flere statsminiserielle embedsmænd har givetvis brudt deres hoveder på indholdet af talen, men statsministerens generelle mangel på visioner må have smittet af på hans embedsmænd og på talens indhold.

Budskabet i årets nytårstale var behovet for at gøre noget unyttigt, og her må majestæten bestemt kunne tale på sin families vegne.

Nu er det næppe et tilfælde, at Kejserens nye klæder er skrevet af en dansk forfatter, for moralen i dette eventyr træder tydeligt frem, når de selvbestaltede kongehuseksperter skal vurdere årets nytårstale. ”En klog tale” lyder det begejstret fra eksperterne på tv-skærmen, og politikere følger op med ”en vigtig og rørende tale”, til trods for det sparsomt relevante indhold.

Du vil måske mene, at jeg bare kan slukke for skærmen, hvis jeg ikke vil deltage i denne for danskerne store begivenhed, men som nævnt indgår nytårstalen i vores faste nytårsritual, så dronningens og mine nytårsveje vil følges længe endnu, uden man dog nødvendigvis behøver at fæste sig ved indholdet.

Statsministerens nytårsligegyldigheder dagen derpå finder derimod ikke længere vej gennem min tv-skærm.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.