OK 2018 på det offentlige arbejdsmarked er slut

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked er slut. Parterne er efter et meget langvarigt forløb nået til enighed, og tilbage står nu konfirmeringen af resultaterne i de respektive baglande.

Pæne lønforhøjelser, sikring af betalt frokost, puljer til lønopretning for de lavestlønnede er blandt de elementer, der indgår i forligene, og det ser alt i alt ganske fornuftigt ud.

En af årsagerne til det gode forhandlingsresultat er uden tvivl det sammenhold, der har været på lønmodtagerside under parolen ”En løsning for alle”. Man har frem til de afsluttende forhandlinger kunnet demonstreret en solidaritet, der har betydet, at en eventuel konflikt ville få voldsomme samfundsmæssige konsekvensser, og dette har ingen af partener har været interesseret i.

Lidt malurt kom der dog i bægret, da LO-forhandlerne på det regionale område med FOAs Dennis Kristensen i spidsen brød sammenholdet og accepterede et forhandlingsresultat uden om de øvrige organisationer og dermed blæste på det fællesskab, der netop havde sikret grundlaget for, at LO-grupperne var nået frem til det resultat, de havde opnået. Det er, hvad man i andre sammenhænge kalder nasseri. At Dennis Kristensen nu fremstiller sig som overenskomstforhandlingernes redningsmand er til at brække sig over.

Samtidig med resultatet er overenskomstforhandlingerne en bekræftelse på, at den danske model godt kan fungere på det offentlige arbejdsmarked uden at de offentlige arbejdsgivere får gennemtvunget et resultat ved et politisk indgreb. Lønmodtagerorganisationerne har dermed undgået at gå i den samme fælde, som lærerne røg i i 2013, da de blev lock outet i en konflikt, der på forhånd var dømt til at mislykkes, og som man har måttet lide under siden.

Eneste større udestående nu er lærernes arbejdstidsaftale, som ikke er faldet på plads, men med forhandlingsresultatet arbejdes der videre for at nå et resultat omkring arbejdstidsaftalen på et forhandlet grundlag, og det må det give ro på de næste år, for nu kan lærerne ikke længere påstå, at deres arbejdstidsregler ensidigt er fastsat ved et lovindgreb.

Skriv et svar