Paderborn er andet end øl

Paderborn er nok umiddelbart kendt af fleste for billige øl købt i grænsebutikkerne, og hvor man som noget hidtil ukendt kan få Paderborn øl blandet med cola. Men det er også en spændende by midt i Tyskland lidt til venstre, som bliver vores næste mål på Sommertur 2014.

Først skulle der dog lige ordnes et par formaliteter hos Tüv, hvor vi på vejen fik anskaffet det grønne miljømærkat. En meget kraftig og bestemt dame satte grundigt Bo ind i mærkatmonteringens mysterier, og let lød det ikke, men med en intellektuel kraftanstrengelse, lykkedes det dog.

Herefter gik det i flere timer ad landevej mod nord, med en campingfrokost under vejs. Frokosten blev indkøbt i en lokal ALDI, og man må konstatere, at tyskerne her et lidt ejendommeligt syn på fordeling af parkeringspladser. Lige ved forretningens indgang var handicappladserne naturligt placeret, og ved siden af disse var reserveret pladser til kvinder, angiveligt med børn. Mænd med børn får imidlertid ikke denne service, så hvis Kvinfo og Ligestillingsnævnet findes i Tyskland, må de straks tage sig af den alvorlige diskrimination, som vi mænd udsættes for. Jeg skal så også bemærke, at kvindepladserne er næsten dobbelt så brede som de almindelige p-pladser. Hvorfor mon?

Næste stop var Wedelsborg uden for Paderborn, der er målet for dagens tur. Museet er lukket om mandagen, men vi kunne se bygningen udefra, og vi vender så tilbage til museet tirsdag morgen.

SS lejede slottet i 1934 for en årlig husleje af en reichsmark i forbindelse SS-chef Heinrich Himmlers planer om at indrette stedet til SS-Führerschule med navnet SS-Schule Haus Wewelsburg, med forskningscenter og kultsted for dyrkelse af den nordiske gud Odin.

I 1938 beordrede Himmler at alle SS-ringene («Totenkopfringe») efter døde SS-soldater og officerer skulle udleveres. Planen var at disse skulle opbevares i en kiste på slottet, og dermed symbolisere at de døde medlemmer forsat var med i SS. Ringene forsvandt imidlertid i forbindelse med afslutningen af 2. Verdenskrig, så dem får vi ikke at se.

Tilbage i Paderborn besøgte vi den gamle katedral, der kan dateres tilbage til slutningen af 700-tallet og vi passerede en af 200 kilder, der her fra stedet bliver til Paderfloden.

Vi skulle også lige nå at smage den RotBier, som vi havde købt i et lokalt bryghus i Nürnberg. En øl som smagte rigtig godt, selvom den havde ligget i bagagerummet en hel dag.

Igen en meget varm dag, hvor Bo brød SIS-kodexet og havde droppet sokkerne i sandalerne, og hvor de to rejsende ældre rejsende mænd var blevet tappet for kræfter, så det bliv tidligt god nat.