Regn i Charlotte Amalie

Det har øset ned hele natten og det fortsatte her til morgen, så vores tur til St. Jan blev desværre aflyst. Guiden kunne også fortælle at der havde været flere oversvømmelser og jordskred, så nu var det, at man skulle udvise fleksibilitet. Vi tog i stedet til byen og spiste morgenmad på Glady’s, en rigtig hyggelig restaurant, hvor de laver deres egne stærke saucer der står på bordene som tilbehør til måltidet, og hvor Bill Clinton under sit besøg på øen 1995.

Morgenmaden var ok, men betjeningen typisk caribisk tilbagelænet stil. Jeg bestilte juice og bacon, ingen af delene kom, og genopfyldning af Jettes kaffekop tog så lang til, at hun nærmest blev panisk. Vi har efterfølgende fået fortalt, at ged i carry smager fortræffeligt hos Glady’s.

Derefter gik vi en rundtur først til markedspladsen, hvor der solgtes absolut hjemmedyrkede grøntsager og fisk af ukendt oprindelse. Herefter fulgte vi den historiske rute op til Goverment Hill af de 99 trappetrin (der er faktisk 103). Trinnene er bygget af ballaststen fra slaveskibene, der blev afskibet, så der var plads til rom og sukker til Danmark. Vi havde forinden provianteret godt med vand, så med de ekstra kilo at slæbe på og i den fugtige varme, fik vi virkelig sved på panden.

På vejen passerede vi de 3 koloniale huse Villa Notman, Britannia House og Haagensen House, men der var lukket ligesom kaptajn Sortskægs borg. Borgen har i øvrigt slet ikke noget med kaptajn Sortskæg at gøre, men blev bygget af danskerne i 1678 som en militær installation. Til gengæld er der en smuk udsigt over byen.

Desværre var det hele lukket, men et opslag i Lonely Planets ”Caribian Islands” kunne fortælle, at det er dyrt at komme ind uden det giver meget udbytte.

Tilbage på Frihedspladsen med statuen af Chr. IX var der musik og dans for at gøre opmærksom på problemerne med vold i familien og misbrug af kvinder. Vi hørte om en kvinde, der var blevet voldtaget, men som ikke havde privat forsikring og derfor ikke råd til medicinsk behandling. Resultatet af et forsikringssamfund, hvor man bliver afhængig af frivilligt hjælpearbejde.

Fugtig varme giver tørst, så vil tog en drink på Jen’s, og mens vi sad og drak, så vi de måltider, der blev serveret, og det så godt nok lækkert ud. Vores frokoststed var fundet, og de havde også ordentlig øl. Jeg nød en kold Island Summer Ale. Man er vel en ølentusiast.


Der er forholdsvis dyrt at spise her på øerne. En frokost uden de store dikkedarer kommer let op på 4-500 kr. og en enkelt aftenret med en flaske vin kan sagtens løbe op i 1.000 kr. et af de bedre steder.

Charlotte Amalie er en noget slidt by og de historiske bygninger giver ikke helt det historiske sus, som jeg havde håbet på. Fortet er lukket fordi det er under renovering, og færdiggørelsesdatoen er ukendt. Der er dog gaderne med de danske navne, der stadig bruges.

Da vi havde spist var det klaret op, og vi tog tilbage til hotellet og nød et par timer på standen og i vandet. Så varmt må vandet godt være i Danmark om sommeren.