Tak til Anna Monica

Det har været en fantastisk dag på St. Thomas. I går aftes talte vi med den lokale guide Anna Monica, der helt enestående tilbød os en eksklusiv tur til St. Jan i stedet for den, der blev aflyst på grund af regn. Det sagde vi ja tak til.

Hun skulle dog lige i kirke kl. 9, men da vi selv havde planlagt et søndagskirkebesøg passede det os fint.

Vi stod foran den lutheranske kirke fem minutter i ni iført vores stråhatte, og mødte Anna Monica med en blomst i håret.

En gudstjeneste på St. Thomas er noget anerledes jordnært end en gudstjeneste i Danmark. Meget af det religiøse indhold ligner det danske, men rammerne og formen er meget mere afslappede. Der bliver klappet af de kunstneriske indslag, og kommunikationen mellem præsten og menigheden var åben og levende. Det er tydeligt, at kirkegængerne udgør et lille samfund, hvor man kærer sig for hinanden.

Efter gudstjenesten hilste vi på to kvindelige kirkegængere, der var over 90. Deres interesse for Danmark var usvækket, og den ene var allerede opdateret opdateret med de seneste nyheder omkring terrorhandlingen i København.

Herefter skulle vi op til Anna Monica og hente hendes bil. Udefra så huset helt lukket ud, men når man kom ind åbenbarede der sig et pensionat i kolonial stil. Vi hilste på nogle andre danskere, og Anna Monica fortalte, at det var her Anne Hjernøe og Anders Agger boede og lavede mad, da de lavede deres udsendelse om de dansk vestindiske øer. Vi fandt samtidig ud af, at Anna Monica er den selv samme person, der medvirkede som lokal guide i udsendelsen.

Anders Agger er for øvrigt på øen i øjeblikket med sin familie. Han spiste morgenmad på Galdy’s samtidig som vi.

Vi startede turen med at køre til Red Hook på den modsatte side af øen, hvorfra vi ejlede med bilfærgen til St. Jan, hvor vi blev introduceret til øen ved et besøg i visitor centret.


Vi kørte forbi de dejligste strande og stoppe flere steder, for at nyde den pragtfulde udsigt, og ved en af strandene, spiste vi frokost. Jeg fik en makiburger (fisk), mens Jette og Anna Monica fik maki maki med salat. Det smagte godt.

Trunc Bay er kåret som en af de flotteste strande i verden, og her skulle vi snorkle. Det har vi ikke prøvet før, så det skulle lige indøves, men når man først lige havde fundet teknikken, gik det helt fint. Jeg fulgte en rute mellem nogle udlagte bøjer, og så flere forskellige eksotiske fisk, hvoraf en meget flot gul og blå fisk med en lang deltaformet hale kom tæt forbi. Vandet var dog lidt grumset på grund af vinden og bølgerne, men også de meget kulørte fisk på bunden var tydelige at se.

Der var tid til en Pain Killer, der er en drink med rum, kokos og annanas, og den smager fantastik. Den må jeg eksperimentere med, når jeg kommer hjem.

Vi kunne også lige nå ruinerne efter sukkerrørsplantagen Annaberg, som nok er den mest kendte af de gamle plantager på øen. Man fornemmer stadig, hvordan forholdene har været for slaverne på øen. Det har været et kæmpe arbejde at gøre øen beboelig, med anlæggelse af huse, lagerbygninger, møller og veje. Samtidig har den tætvoksne skov skullet ryddes, for der kunne dyrkes sukkerrør. Man får lidt dårlig samvittighed, når tænker på, at vores velstand bl.a. er bygget på slaveriet og udbytningen af disse øer.

Vi skulle også prøve at smage termitter, som Anna Monica havde serveret for Anne og Anders, med det termitbo, der var blevet brugt, var fjernet, fordi man havde bygget et nyt hus på stedet, og der er man forståelig nok ikke interesseret i termitter. Så det må blive en anden gang.

På hele turen øsede Anna Monica ud af sin enorme viden om øerne, livet og historien, og hvordan slaveriet har påvirket selvforståelsen på øerne. Vi havde en dejlig dag i Anna Monicas selskab.