Selvom 2018 kun er få måneder henne, har vi allerede hørt om 18 skoleskyderier i USA, når den første opstandelse har lagt sig, er alt igen ved det normale. Takket være den enorme indflydelse, som våbenindustrien på både det politiske og almindelige menneskers liv.

Som noget nyt har skoleeleverne rejst sig i protest mod den meget liberale våbenlovgivning og imod National Rifle Association’s indflydelse. Der er sat en bevægelse i gang, der har formået at få multinationale virksomheder til opsige samarbejdsaftaler med NRA, og de politikere, der er købt af NRA, dukker hovederne indtil krisen er overstået, og alt venner tilbage til det normale.

USA er i dag det land i verden, hvor flest private har skydevåben, og i gennemsnit bliver 36 mennesker skudt hver dag i landet, og som en løsning på problemerne med skoleskyderierne har præsident Donald Trump næppe overraskende foreslået en ophævelse af våbenfrie zoner på skolerne og bevæbning af lærerne.

Måske den amerikanske præsident i stedet skulle skele til forholdene omkring private våben i Europa, hvor der er en helt anerledes streng våbenlovgivning, og hvor skoleskyderier er en sjældenhed. Det er selvfølgelig vanskeligt at lave våbenbegrænsning i et land, der er så gennemsyret af våben af alle typer, men en gradvis regulering vil være bedre end ingenting.

På den anden side har danske politikere taget ved lære af kriminalitetsforebyggelsen i USA, hvor mantraet er strenge straffe. Der går ikke en dag, uden at højreorienterede politikere melder kræver strengere straffe som løsning på snart sagt alle problemer.

Det er imidlertid fuldstændig udokumenteret, at længere straffe har noget som helst effekt på kriminaliteten, men dette påvirker tilsyneladende ikke de straffeglade danske politikere, og seneste skud på stammen er justitsministerens forslag om dobbeltstraf til kriminelle i ghettoområder.

Hvis længere straffe skulle virke, burde der ikke være kriminalitet i USA, hvor vaneforbrydere risikerer at blive buret inde for livstid.

Ønsket om hårdere straffe begrundes ofte i hensynet til borgernes retsfølelse, og det er til en vis grad et acceptabelt argument, men borgerne ville være bedre tjent, hvis vi igennem en fornuftig og resocialiserende retspolitik fik begrænset kriminaliteten, og her har bevidstløse strengere straffe ingen fremtid.