Etape: Chamonix, Zürich, Lichtenstein, Über und Unterpfaffenhofen og München.

Så lakker ferien mod enden, og vi skal tilbage til München i dag, hvor vi skal aflevere bilen. Vi ville gerne køre via Interlaken til München, men vi må, på baggrund af erfaringerne med bjergkørsel, erkende, at det bliver en al for lang tur, så i stedet kører vi direkte mod Zürich. På vej væk fra Chamonix holdt vi en lille fotosession med ældre mænd i en m

oderne bil og Mont Blanc i baggrunden.
Det var varmt allerede, da vi kørte ud af byen, og det skulle bliver meget varmere i løbet af dagen.

Varmen er desværre ikke kun et flygtigt fænomen på vore tur. Over alt i Alperne har vi set store gletchere, der over de senere år blevet kraftigt reduceret på grund af den globale opvarmning. Dette fik vi særligt bekræftet i Chamonix ved vores besøg i gletsjeren Mer de Glace.

Da vi gik ned af de 458 trappetrin fra gondolen til gletsjerindgangen, var der på bjergkanten markeret, hvor til gletsjeren gik tilbage i tiden. På billederne herunder kan man se, hvor højt gletsjeren stod i henholdsvis 1990 og 2005, og denne udviklingen er karakteristisk for samtlige gletsjere, vi har set på turen. Det er den bedste form for anskuelighedsundervisning i, hvad det er, vi gør ved naturen, og konsekvenserne heraf.

I løbet af dagen steg temperaturen til 38 gr., så vi besluttede at få kalechen på bilen op og gang i klimanlægget.

Ved 18-tiden ankom vi til langtidsparkeringen ved lufthavnen, hvor vi havde deponeret Skodaen til en overkommelig pris. Selvfølgelig virkede betalingssystemet ved udkørslen ikke, så der måtte flere øvelser til med en venlig mand i telefonanlægget, før der kunne blive betalt og vi kunne komme videre til afleveringen af Audien. Fuld tank og ingen skader, så vi kunne fortsætte mod nord.

Efter er par forgæves forsøg fandt vi et hotel med wifi. På hoteller i de mindre tyske byer er de åbenbart ikke vant til, at der efterspørges wifi, og de var noget forundrede, da vi kørte videre, når de ikke kunne levere varen.

I tredje forsøg fandt vi Hotel Hallertau midt i humleland, der kunne levere både aftensmad og wifi, så der overnattede vi.