12-meter regatta

Næstesidste morgen på krydstogtet. Vores destination er St. Maartens, der er en ø delt mellem Holland og Frankrig. Man går meget op i, at stranden er delt op i den ”pæne” hollandske del af stranden og nudiststranden, der selvfølgelig ligger i den franske del.

Hovedmålet med dagen var Americas Cup regatta med de originale 12 metere fra cuppen i 1987. Det drejer sig om den amerikanske Stars and Stribes og de to canadiske Canada II og True North. Dette er en oplevelse, som jeg virkelig har set frem til, og det var derfor lidt skuffende, da jeg til morgen åbnede vores terrassedør, og kunne konstatere, at det var blevet noget køligere, og at der var faretruende mørke skyer i horisonten.

Morgenmaden skulle dog først indtages på vores balkon. Der er et dejligt og varieret udbud af morgenmadsprodukter, der kan ramme enhver smag. Selv et dejligt glas koldt mælk er det muligt at få.

Da vi skulle i land klarede vejret op, og det blev igen lige så varmt, som på de øvrige dage og en frisk vind. Rigtig sejlbådsvejr.

Vi var i alt 48 der havde tilmeldt os dette arrangement, så alle 3 både var i aktion. Inden vi blev sejlet ud til bådene, blev vi inddelt i hold, tildelt en båd og en arbejdsopgaver. Jette og jeg kom på Stars and Stribes, og blev tildelt opgaven som primery grindere, sådan nogen som skal dreje hurtigt rundt på nogle håndtag, når fokken skal hales ind.


Vi sejlede lidt rundt og øvede os før starten, og vi fik en rigtig god start, men efter det første kryds havde skipper Morgan sat føringen over styr, så True North kom foran og holdt denne placering hele sejladsen igennem. Vi blev kun nr. 2, så skipper Morgan står til fyring 🙂

Det var en utroligt spændende oplevelse at sejle i den originale båd, med hvilken legendariske Dennis Connor i 1987 vandt Americas Cup tilbage til USA fra australierne.

Efter lidt shopping i 12 meter-butikken gik vi bagefter en rundtur på strandpromenaden og i gaderne bag. Vi fik en let frokost og fik downloadet nogle mails og kortvarigt hilst på Nynne via Face Time. Derimod lykkedes det hverken at sende mails eller beskeder.

Her er en vældig cruiseaktivitet. Samtidig med vores ankomst kom yderligere 3 krydstogtskibe, så turisterne fyldte hele landsskabet.

Vi havde bestilt bord i Normandie, der er en af skibets specialrestauranter, og fik bekræftet reservationen til kl. 20:30. Da vores bordkamerat John havde fødselsdag samme dag, besluttede vi at rykke tidspunktet frem til kl. 19:00, så vi kunne komme op og skåle til lykke med fødselaren. Et eller andet sted i kommunikationen mellem inspektøren i restauranten og fruen var det blevet til, at det var mig, der havde fødselsdag, og da vi stop mætte skulle til at rejse os fra bordet, kom tjeneren med en lille opmærksomhed fra restauranten, en chokoladekage med lys og ”Happy Birthday” skrevet på. Så var det bare om at bede om et nyt glas portvin og spise videre.

Ellers stod den på hummer, først som bisque og dernæst som stegt. Det smagte pragtfuld. Til dessert valgte Jette osten, mens jeg afstod af frygt for, at det var de gummioste der ellers serveres, som vi ville præsenteret for. Men det var det ikke. Frit valg mellem flere franske ost, der alle havde den rette konsistens og temperatur. Jeg var godt nok misundelig, selv om der intet var at udsætte på min kaffeflødeis med Valrhona chokoladekage.

Som afslutning på aftenen fik vi sagt til lykke til John og sunget fødselsdagssang, mens han pustede lysene ud på chokoladekagen med ”Happy Birthday” skrevet på, og endelig måtte vi tage afsked med nogle meget hyggelige mennesker.