En dag i Berlin

Berlin er jo oplevelsernes by, og ud over de emner, der knytter sig til temaet for vores Sommertour 2014, har vi selvfølgelig haft mange andre oplevelser i dag.

Efter en kort gåtur var vi ved Brandenburger Tor og fortsatte til det sovjetiske mindesmærke for de faldne under med kampen om Berlin. Området lå oprindeligt i den amerikanske sektor, men bliver nu forvaltet af byen Berlin.

Det var blevet godt varm, så jeg lod ”benene” falde, mens Bo for en sikkerheds skyld gik med halsklud. Man ved jo aldrig.

Vi ville gerne have været inde og se rigsdagen og kuppelen indefra, men med udsigt til en kø på mindst tre timers varighed, gik vi videre til mindesmærker over den nazistiske jødeudryddelse, Holocaust Memorial med de 2751 betonblokke. Vi har set meget død og elendighed på denne tur, så vi valgte at springe selve museet over.

På den anden side af mindesmærket lå udstillet et betonstykke, der angiveligt er det eneste tilbageværende af Hitlers Reichskanzleibunker, og bag ved på en parkeringsplads var angivet, hvor førerbunkeren havde være placeret dybt under jorden.

På vej mod Checkpoint Charlie passerede vi bygningen, der huser det tyske finansministerium, en bygning, der har en interessant forhisorie. Det er et af de få tilbageværende nazistiske bygningsværker i Berlin, der er bevaret. I nazitiden husede det det tredje riges flyministerium under ledelse af Herman Göring, og blev siden ved etableringen af Østtyskland som selvstændig stat brugt til at huse arbejdsministeriet. Det var her, de østtyske arbejdere lavede opstand i 1953, fordi regeringen ville reducere lønningerne med 10 %, og så i en socialistisk mønsterstat.

Ramt af “muren”

Man tager ikke til Berlin uden af have fået carrywurst, så det fik vi. Det blev hos Dom Curry ved Hotel Hilton på Gendarmenmacht, og det kan varm anbefales. Bo skulle have en currywurst uden carry eller andet, men det blev også klaret.

Da vi kom tilbage til hotellet midt på eftermiddagen kunne vi konstatere, at vores vindue endnu ikke var blevet lavet, og med tanke på, at der er rengøring af foyeren kl. 3 om natten, og denne ligger åbent ud til vores værelse, håbede vi på en hurtig løsning. Det viste sig, at min blide molestering var komplet, så hele vinduesrammen skal udskiftes, så i stedet rykkede vi 2 etager op i et nyt værelse med lukket vindue.

Efter Bo var blevet iklædt lidt mere sommerlig beklædning og i håb om at få lidt frisk luft i den trykkende hede blev eftermiddagen brugt til en sejltur på Spree. Sjovt at se byen fra ”søsiden”, men i det vindstille vejr var en Berliner Pils det eneste der kunne køle.

Bo koger

På vejen tilbage til hotellet gik vi forbi mindesmærket Neue Wache på Unter den Linden, der nu er et mindesmærke for alle ofre for krige. Neue Wache har ændret formål gennem tiden. Da jeg var i Østberlin for 40 år siden, brændte der i monumentet den evige flamme til minde om den ukendte soldat og KZ-ofrene.

Bo måtte absolut benytte hotellets poolfaciliteter inden aftensmaden, men han hævder, at det gjorde ham godt. Efter aftensmad blev det til en tur til Brandenburger Tor, der så flot ud i den lune aftenskumring.