Farvel Colmar – God dag Strasbourg

Efter 3 hele dage i Colmar skulle vi videre til Strasbourg, hvor vi tilbringer den sidste del af ferien.

Vi tog afsked med en flot og velbevaret by, der på godt og ondt lever op til sin historie som en velhavende by i grænselandet mellem Frankrig og Tyskland. Byen fik i 1974, sammen med bornholmske Svaneke, den europæiske guldmedalje for bybevaring, og det er bestemt ikke ufortjent.

Jeg har også helt glemt at omtalt Colmars kendeste kunstner, og hvis statuer, man ser over hele byen. Det drejer sig om Frederic Auguste Bartholi, der med bistand til den indvendige stålkonstruktion af Gustave Eifel fuldførte frihedsgudinden, som blev opstiller nær Ellis Island i 1886. En mindre udgave af gudinden står ved en af indkørslerne til Colmar.

Inden afgang fik vi afhentet de sidste leverancer fra en økologisk vinhandler, og så gjaldt det om at finde vinruten, hvor vi slap den dagen før.

Det var lidt diset, da vi tog afsted, men det ændrede sig i løbet af dagen til en varm og solrig dag. Vi har fået fortalt, at det er første gang denne sommer, at solen har skinnet en hel uge i træk. Det vil få betydning for druerne, der ikke får den nødvendige sødme, så køber man en alsacevin årgang 2014, må man belave sig med tålmod, før den kan drikkes.

Vi passerede yderligere 40-50 små byer på vinruten alle med fremhævelse af en gammel kirke i gotisk og/eller romansk stil, nogle med kalkmalerier, en gammel brønd og i andre tilfælde en bymur. Hver af byerne vurderes på baggrund af deres blomsterudsmykning, og ved byskiltet vises karakteren for den pågældende bys udsmykning på en karakterskala fra 0-4.

Vi gjorde holdt i Dambach, et af de flotte eksemplarer af en lille alsacisk vinby. Vi besøgte kirken, og da vi som de eneste trådte ind i kirkerummet, blev vi mødt af orgelspil, hvilket unægtelig gjorde besøget mere andagtsfuldt.

På torvet var der små boder med grøntsager, ost, brød og en slagter, der grillede kyllinger, og de duftede bare fristende godt.

Vi fortsatte mod nord og efterhånden som vinrankerne tyndede ud og industrikvartererne blev større og større, besluttede vi kort før Molsheim at dreje mod Strasbourg. Vi havde regnet med at kunne parkere på hotellets parkeringsplads, men den var fuldstændig umulig at komme ind til. Enten var gaderne ensrettede, spærrede eller kun for sporvogne, og der var en enorm trafik og røde trafiklys. Derfor foretog vi en desperat handling og kørte ind i det parkeringshus, vi mente lå nærmest på hotellet. Det viste sig nu at være ganske fornuftigt, for hotellet lå næsten ved siden af, helt centralt i Strasbourg.

Strasbourg er også en fantastisk flot by med katedralen, og de store bygninger rundt om vidner om en utrolig rigdom gennem tiderne. Vi gik en tur rundt i centrum og indsnusede atmosfæren i denne by, der på én gang er storbysagtig og samtidig typisk alsacisk. Samtidig fik vi god inspiration til de næste to dage i byen.

Image Thumbnail Image Thumbnail