Etape: Randan, Sion, Martigny, Chamonix
Det har været en vaaaarm dag – 30 gr. her i Chamonix. Vi lagde dog ud fra Randa i en dugvåd bil og kørte tilbage til den spæde rhoneflod, som vi fulgte et godt stykke med vinmarker på begge side. Fantastisk hvordan vinmarkerne er bygget op i terrasser for at få dem nogenlunde plane.
I Martigny drejede floden mod nord ud i Genevesøen, mens vi fortsatte gennem dalen mod Chamonix. Vi passerede hvad er må være Schweiz’s frugthave med æbleplantager, pærer, abrikoser og figentræer.
På hele vores tur har vi mødt et utalt af især mænd på racercykler, der lidende arbejder sig op over den ene stigning efter den anden. Vi har kunnet konstatere to typer, som denne hobby henvender sig til, nemlig de små benede og senede midaldrende typer og de korpulente ældre, der i stramsiddende trikot ligner overdimensionerede gorillaer i festtøj på små cykler. Enhver sin lyst.
På turen i dag har vi hørt en schweizisk popkanal på bilradioen, hvor de snakker schweizer-tysk. Det er nok et af grimmeste sprog i verden, og vi danske kan ihvertfald ranke ryggen i forhold til vores sprog.
En anden observation gælder de schweiziske rundkørsler. Landet er plastret til med dem i en sådan grad, at vi fra Sønderjylland kan gå hjem og lægge os.
Vi kom til hotellet ved 12:30-tiden og fik anvist hotellets parkeringsplads i kælderen til 25 EURO i døgnet. Parkeringskælderen må være dimensioneret til biler som FIAT 500 og lignende, for Bo havde et hyr med at få den på plads. Vores værelse ville først være klar ved 16-tiden, så vi tog en rundtur i Chamonix.
Første dog lidt frokost, og derefter gik vi til kabelbanen, der bringer én op til Aguille du Medi, der ligger ved siden af Mont Blanc i 3800 meters højde. Der var mange mennesker på dette tidspunkt, så derfor fortsatte vi lidende i heden videre til en rutchebane, hvor man kører på en slags bobslæde ned. Det var en sjov tur i fuld fart.
Så var det endelig øltid, men jeg prøvede i stedet en minte avec Perrier, der viste sig at være et myntekoncentrat med danskvand. Det var ok i varmen, men en kold øl, er nu bedre.
Bo kæmper stadig med sine chips fra vægtvogterne, og jeg er efterhånden ved at blive lidt bekymret. Han ser mig lidt hulkindet ud.
Vores hotel har set bedre dag, men der er forholdsvis billigt, og med lidt god vilje har vi udsigt til Mont Blanc fra vores balkon.
Aftensmåden indtog vi på hotellets topterrasse med udsigt til Mont Blanc. Et ganske godt måltid og et fantastisk skue med solen der forsvandt over bjergene med et flot farvespil på gletcherne.
En lækkerbidsken 🙂
