”Koblingsprocenten” er et væsentligt begreb, når man nu under valgkampen drøfter vores skolesystem.

Koblingsprocenten angiver, hvor stort et tilskud den enkelte friskole modtager pr. elev ud fra den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. Den resterende del af udgiften til friskolerne afholdes af forældrene. Staten får med andre ord en klækkelig rabat for uddannelse af elever på friskolerne.

Socialdemokratiet vil reducere koblingsprocenten fra de nuværende 76% til 71%. Man vil med andre ord reducere det offentlige tilskud til friskoler med i alt 350 mio. kr., som man i stedet vil tilføre folkeskolen. Hvorfor man vil prøve at rette folkeskolen op økonomisk ved at gøre forholdene for friskolerne dårligere, giver i min optik ingen mening.

Det socialdemokratiske forslag vil få væsentlig betydning for den enkelte friskole, der kan blive tvunget til at sætte forældrebetalingen op, så hvordan et sådant forslag i øvrigt hænger sammen med Socialdemokratiets forsøg på at skabe sig en social profil, forstår jeg ganske enkelt ikke. Man vil ikke hæve prisen på cigaretter, fordi det vil ramme de socialt dårligt stillede, men man har ingen skrubler over, at de socialt dårligt stillede skal udelukkes fra at gå i friskole.

Socialdemokraterne håber nok på lidt medvind til deres forslag, fordi det også omfatter muslimske friskoler, om man må formode, at der er tale om et forsøg på at udnytte den almindelig muslimbashing, der rundt om trives i landet til at drive forslaget igennem.

Sagen er bare, at friskoler er så meget andet end muslimske friskoler. Der er de senere år oprettet mange friskoler i takt med at kommunerne har lukket deres skoler. Det er afgørende, at der fortsat er et skoletilbud i de mindre bysamfund, hvis disse skal overleve.

Mange friskoler har også en anden pædagogisk tilgang til undervisning og børns udvikling, som kunne inspirere til udvikling af folkeskolen.

”Friskolerne skal tage socialt ansvar”, lyder det ofte fra kritikerne, og det gør de friskoler, jeg kender til, bestemt også. Friskolerne har netop på grund af deres beskedne størrelse og pædagogik mulighed for at tilbyde den inklusion, som desværre ikke altid lykkes i folkeskolen på bl.a. grund af en rigid økonomistyring.

Friskolerne er et væsentligt supplement til den danske folkeskole, og deres vilkår skal ikke forringes.