I Hitlers skygge

I dag har vi været kloge, men vi har faktisk også kvajet os to gange, omend vi har været lidt undskyldt begge gange.

For femte dag i træk var vi tidligt oppe, og klar til afgang mod Kehlstein allerede 8.30. Det viste sig at være en klog disposition, for da vi kom frem til buspladsen, hvorfra den videre bustur gik, var der stor set ikke en bil at se på parkeringspladserne, og præcis kl 9.00 kørte kørte bussen op mod Hitlers tehus på toppen af Kehlstein. Klogt!

Turen derop var en oplevelse i sig selv. Det er en ensporet vej med stigninger, der ville få en Tour de Francerytter til grædende at give op, og hårnålesving så skarpe, at vi var glade for, at der var en erfaren chauffør bag rattet. Da nerverne efter nogle minutter havde lagt sig, blev der mulighed for at nyde den helt fantastiske udsigt, som vi blev beriget med.

Det var en utrolig oplevelse sådan at mærke historiens vingesus ved at sidde i de samme lokaler, som en af de grummeste diktatorer, og på vejen op kunne man ikke lade være med at tænke på de mange fanger, der satte livet til, for at Hitlers inderkreds kunne glæde ham med en lille gave i anledning af hans 50 års fødselsdag.

Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail

Ved 11-tiden gik det ned igen, til parkeringspladsen, hvorfra vi fortsatte til Königsee. Her kunne Bo kunne bade sin sårede fod. Den fod, må vand fra kongesøen da kunne klare, for han går rundt med en klumpfod, der sætter sit tydelige præg på hans speederhåndtering.

Så blev det tid til den første kvajert!

Vi kørte fra Königsee mod Stuttgart, og havde indstillet begge vore gps’er på målet, men de to kom ret hurtigt op at skændes om, hvilken vej vi skulle. Vi endte så i Østrig, og da vi bestemt ikke ville betale for en motorvejsvignet for at komme tilbage til Tyskland, endte vi i Saltzburg og omegn i flere omgange, Til sidst måtte vi skære igennem overfor de stridende gps’er, og anvende menneskelig kløgt og intuition. Det det hjalp, ihvertfald for nogen tid.

Også i dag har solen skinnet fra en skyfri himmel, og i løbet af dagen sneg termometeret sig over 30 gr., så fra middagstid besluttede vi at sætte tag på das Auto, og skrue godt op for airconditionen. Med tag på, er bilen stort se lydløs. De seks cylindere spinner som en killing, og den eneste støj kommer fra asfalten. Fra omkring 200 km/t, begynder der dog at komme lidt vindstøj.

Efter gps-slagsmålet havde vi besluttet at sætte vores lid til den af de stridende parter, der umiddelbart havde klaret sig bedst. Det var dagens anden kvajet!

I stedet for at lede os uden om byen til del nordlige del, hvor vores hotel ligger, blev vi ledt tværs igennem et myldretidshektisk Stuttgart. Det forlængede turen med mindst en halv time, og gav anledning til adskillige myldretidstrafikfrustrationer, men vi kom dog frem.

Nu må vi planlægge grundigere, hvordan vi kommer til Mercedesmuseet i morgen. Med egen bil eller offentlig transpor?. Det må afhænge af dagsformen.