Det har været en strabadserende dag med to museumsbesøg og kørsel fra Paderborn til Berlin, men det har også været en spændende dag. Vi fortsatte, hvor vi slap mandag på museet ved slottet Wewelsborg ca. 15 km uden for Paderborn.

Slottet var oprindelig opført i starten af 1600-tallet, men lå ubeboeligt hen i mange år, før SS-leder Heinrich Himmler kastede sig over det, og der blev etableret en KZ-lejr i slottets umiddelbare nærhed, hvor fra fangerne blev brugt til at genopbygge slottet.

Slottet skulle danne ramme om et kæmpe bygningskompleks, der skulle fungere som SS-lederskole, men også som centrum for Himmlers okkulte fantasier, bl.a. med dyrkelse af de nordiske guder.

Slottets nordtårn skulle udgøre centrum for hele denne bebyggelse, og i Himmlers fantasier, skulle det også markere verdens midtpunkt. Tårnet blev indrettet med en krypt, hvor der kunne afholdes okkulte ceremonier omkring den evige flamme, mens de højere beliggende etager skulle indrettes til rum for SS-ledere med forskellig rang.

Da Tysklands nederlag blev tydelig, gav Himmler ordre til at Wewelsborg blev sprunget i luften, kun to dage før den amerikanerne indtog området.

Krypten blev genåbnet i 1950, hvor der var udstillet 12 store malerier forestillende krigens grufuldheder, men det var for meget for befolkningen, så krypten blev lukke og først genåbnet flere år senere.

Der er i Tyskland flere museer, der fungerer som dokumentationscentre for nazismens grusomheder, og begge de steder vi besøgte i dag var sådanne dokumentationssteder. Der er lagt et utroligt arbejde i disse dokumentationssteder, der helt ned på personniveau beskriver nazisternes uhyrligheder, både i forhold til det konkrete sted man besøger og i forhold til nazismens historie mere generelt. Stederne fungere som et godt vidnesbyrd for en rædselstid i Tysklands nyere historie.

Uden for byen Wedelborg lå en gravplads for de ca. 400 personer, der faldt i forbindelse med befrielsen. Fortrinsvis yngre mænd, men i flere grave lå en ukendt soldat eller bare en ukendt.

Herefter gik turen til KZ-lejeren Dora-Mittelbau, som ligger i det kuperede område i sydhartzen. Der er tale om en særegen KZ-lejr, idet den først blev oprettet i 1943 efter tyskerne havde tabt slaget ved Stalingrad og havde erklæret ”total krig”. Samtidig var produktionen af V2-raketter i Penemünde blevet bombet, så man flyttede hele denne produktion til Dora-Mittelbau, hvor man henlagde arbejdet til de mange lange tunneler, der er sprængt ind i klippen. Tunnelerne var i forvejen blevet brugt til opbevaring af benzin og sprængstoffer, som man ville beskytte fra de allieredes luftbombardementer. På langs var tunnelerne næsten 2 km, og hertil var det et utal af sidetunneler, i alt ca. 20 km. Temperaturen derinde var på køleskabsniveau, og fangerne kunne være herinde i op til 6 måneder uden at komme ud i dagslys.

Billederne ovenfor viser øverest til venstre indgangen til tunnelerne. I anden række ses til venstre en model over tunnelsystemet og til højre et vue gennem en af tunnelserne. Nederst ses en rusten V2-raketmotor.

Du kan læse mere herom ved dette link: http://politiken.dk/rejser/storbyogkultur/-ECE1817532/nazitysklands-hemmeligheder-oplev-helvede-under-jorden/

Med disse rædselsscenarier på nethinden fortsatte turen til Berlin, hvor vi har indlogeret os på et godt hotel lige ved Friedrichstrasse Station, meget centralt. Vi var dog dårligt kommet op på værelset, før jeg fik ødelagt vinduets låsemekanisme, så det ikke kan lukkes, øv, og for det ikke skal være løgn, har jeg også tabt mit værelseskort, men det fortæller jeg først i receptionen i morgen. Én ulykke ad gangen.

Aftensmaden var schnitzel og øl, selvfølgelig, og bagefter var der tid til at konsummere dagens indtryk.