Den ”lille”, der nu er fyldt 25 år, havde i denne uge været oppe til sin sidste eksamen på ejendomsmægleruddannelsen, og hun sluttede af med et flot 12-tal. Det skulle selvfølgelig fejres, så der blev bestilt bord på den velrenommerede Restaurant Knapp lidt uden for Aabenraa.

Selskabet bestod af 6 mennesker, hvis smagsløg spænder fra god dansk mad til gourmetinteresser for finere madlavning, så det var spændende, om restauranten kunne dække så bredt, at alle ville gå veltilfredse derfra. Det lykkedes dog til fulde.

På menukortet var en Sankt Hans menu, hvorfra man kunne vælge fra to retter til hele paletten på syv retter. Endvidere indeholdt kortet dagens suppe, dagens ret og dagens fisk, samt nogle faste elementer.

Vore menuønsker delte sig hurtigt i to. Den ene halvdel ville prøve Sankt Hans-menuen eller dele deraf, mens resten kastede sig ud i foie gras-retterne på menukortet. Jeg indrømmer det blankt. Jeg elsker foie gras og ja, jeg ved godt. Foie gras er en fedtlever fra gæs, der tvangsfodres med majs den sidste del af deres levetid. Men det smager mere end godt, og ærligt talt, med tanke på hvordan vi i øvrigt behandler vores husdyr, er der nok væsentligere områder, hvor man i dyrevelfærdtjenestens navn bør sætte ind først. Jeg har tidligere fået foie gras på Knapp, og den var fremragende, faktisk så god, at jeg stadig synes, at jeg kan smage den i hukommelsen, og da to af de andre gæster ligeledes sætter stor pris på foie gras, var valget ikke svært.

Mens vi sad og skulle beslutte os for måltid og vin, nød vi et glas Kirr Royale, der smagte som Kirr Royle nu engang gør og et tørret jordbær betrukket med mørk belgisk chokolade.

Først blev der serveret en lille amuse bouche bestående af laksesouflé på en bund af ærtegelé topppet med lidt trøffel/valnøddemayonnaise og friske ærteskud, og under vejs gennem hele måltidet blev der bragt hjemmebagt brød med smør olie og syltede grønne tomater med bl.a. vanilje. En lovende start på en god aften.

Sankt Hans-menuen var nærmest et orgie i veltillavede retter. Første ret var hjemmerøget torsk med marinerede sommerløg og agurker samt agurkegelé. Røget torsk er ligesom hellefisk rigtig gode fisk at ryge, da de bevarer både struktur og konsistens, og denne hjemmerøgede udgave var endda et meget vellykket eksemplar af røgudgaven.

Anden ret var rødspættefilet på toast med hvide asparges, persilleskum og med friteret dild på toppen. Brødet var desværre lidt brændt i bunden, men ellers en velsmagende ret.

Sideløbende med disse to retter fik foie grasspiserne dagens foie gras, der var ledsaget af syltet frugt og rabarber samt små stykker af ristet rugbrød. Foie gras’en var yderst delikat, stegt med en sprød overflade og en kerne, der bare smeltede på tungen.

Hetil drak vi en Gewürstraminer, der med sin frugtagtige syre stod godt til den fede forret. Menu-spiserne havde valgt den til menuen hørende vinmenu ad libitum, og de blev bestemt heller ikke skuffede.

Syvrettersspiseren fik som tredje ret carpaccio af velsmagende tynde skiver oksefilet, med tilhørende solide stykker af parmesan, ramsløg ”sne” og ramsløgskum og selvfølgelig suppleret med rucculasalat. Ramsløgvariationen gjorde, at denne ret adskilte sig postiv fra en alminde carpaccio.

Forud for hovedretten skulle smagløgene renses, og til dette formål blev der serveret en rabarbersorbet med en æblegufskum på toppen, der lige havde fået lidt flamme.

Fjerde ret i Sankt Hans menuen var vagtelbryst med sprødstegt skind og confitteret lår med grønne asparges, ærter og ærtesoufle samt en lille smule glace. Kombinationen spillede godt sammen, og det var tydeligt at smage, at der var brugt friske ærter.

Så blev det tid til foie gras-spisernes tournedos. Et velvoksent stykke oksemørbrad omviklet hjemmerøget bacon, og med det uundværlige stykke ristet fois gras på toppen. Hertil blev serveret samme garniture, som fulgte Sankt Hans menuens kødret, der bestod af sommerbukkeryg. Garnituren var et kapitel for sig. Små nye kartofler skåret som svampe, små friske stykker romanescokål, kålpuré og små friterede kartoffelbolde farseret med en velkrydret mørbrad.

Tournedosen var mediumstegt, mør og velsmagende. Personligt ville jeg godt have haft bøffen stegt i en lidt rødere udgave, men fik ikke tilbudt muligheden. Kødet blev serveret med en rødvinsglace og blev yderligere suppleret med en trøffelsky, som smagte himmelsk, og som der godt måtte have været lidt mere af.

Vinvalget til tournedossen faldt på en italiener. Aftenens hædersgæst er til italienske vine, og denne, en blanding af sangiovese og cabernet sauvignon, gjorde sig godt til kødretten.

Sommerbukken var et velsmagende stykke rygkød, som de menuspisende roste, omend én syntes, det var lidt for well done.

Næste ret var franske oste med syltede rabarber, kumquat og små smørstegte stykker rugbrød. Fem udmærkede oste lavet på henholdsvis ko-, fåre- og gedemælk, hvortil jeg fik et godt glas Ripasso.

Da vi nåede desserten var et par af gæsterne, herunder undertegnede, efterhånden faldet fra. Syvretterspiseren og en af menuvælgerne fik serveret en jordbærsorbet med en ”krokantchip”, mynte og et skvæt kraftig hyldeblomstsaft. En frisk dessert der ledte tankerne hen på den danske sommer, når den er bedst. Dertil blev serveret en lækker, hvid dessertvin. Fra menukortet valgte den sidste dessertspiser Knapps chokoladedessert med bl.a. klassikeren gateau marcel, hvide chokoladetoppe og friske jordbær. Et sikkert hit til alle chokoladeelskere.

Betjeningen var venlig og kompetent, og aftenen var yderst vellykket, omend vi måtte vente en rum tid fra vi ankom, til vi fik første ret.

I lyset af det efterhånden fremskredne tidspunkt valgte vi at tage kaffen hjemme, og da vi forlod Knapp var alle så velforsynede og veltilfredse, at vi hverken kunne rokke med ørene eller andre legemsdele, men vigtigst af alt, den ”lille” følte, at hun var blevet fejret efter alle kunstens regler.