Sidste salgsdato

Rigide holdninger til ”sidste salgsdato” eller en ”anvendes før”-dato på de varer vi køber i supermarkederne, irriterer mig.

Kan salt for eksempel blive for gammelt? Ja, det skulle man umiddelbart tro, men på den anden side, så kommer saltet fra en enorm salthorst ved Mariager, der blev dannet for et par hundrede millioner år siden. Hvorfor skulle dette salt nu pludselig kunne blive for gammelt, blot fordi det bliver puttet i papæsker og solgt?

Eller hvad med det vand du køber på plastikflasker, og som har ligget i undergrunden gennem årtier. Kan det pludseligt blive for gammelt? Og tørret spaghetti?

Hvad med at man i stedet bruger den sunde fornuft og overholder de almindelige hygiejneregler?

Rugbrød, der har passeret den skelsættende dato, kan stadig spises med mindre der er kommet mug på. Brødet kan måske være blevet lidt tørt, men det bliver det altså ikke farligt af. Æg kan ligeledes holde i lange tider, og i udlandet opbevarer man ikke en gang æggene på køl.

Man kan oftest både se og lugte på madvarerne, når man ikke skal spise eller drikke dem. Lugter mælken surt og flyder rundt i kaffen som klumper, skal den selvfølgelig kasseres. Lugter skinken surt eller virker lidt slimet, skal den ud. Er brødet eller osten muggent, skal det selvfølgelig samme vej.

Men at kassere madvarer alene på grund af en salgsdato, er en kilde til madspild.

Fødevarestyrelsen har udgivet følgende retningslinjer:

Sidste salgsdato

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.