Danske flådefartøjer skal ikke sendes til Golfen

Forholdet mellem USA og Iran har været på 0-punktet siden Donald Trump ensidigt opsagde atomaftalen med Iran og siden har tvunget verdensomspændende virksomheder til at boykotte Iran.

Der har efterfølgende været flere episoder i Hormusstrædet og gensidige beskyldninger om optrapning af konflikten.

Senest har Storbritannien i begyndelsen af juli tilbageholdt et Iransk skib ved Gibraltar med den begrundelse, at der var mistanke om, at skibet fragtede olie til Syrien, hvilket er i strid med en FN-beslutning, og som gengæld for dette har Iranerne tilbageholdt en britisk olietanker i Hormusstrædet.

Briterne ønsker nu, at de europæiske lande skal stille flådefartøjer til rådighed for at beskytte den civile handelstrafik i området, og den danske regering har sammen med de borgerlige partier stillet sig positive overfor dette. SF har meldt ud, at man ligeledes vil være positivt indstillet overfor at sende danske flådefartøjer til Golfen.

Jo, Danmark har en stor handelsflåde, og selvfølgelig skal der være fri sejlads på verdenshavene, men Danmark og mange andre lande har ingen udeståender med Iran, så hvorfor skulle skibe herfra været truet?

En trussel opstår først, når vi viser mistillid til Iran og ikke længere bakker op om den atomaftale, der nu i flere år har sikret stabile forhold i området.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det vil skuffe mig meget, hvis SF hopper med på den limpind orkestreret af USA. SF skal være et fredsskabende parti og ikke et konfliktoptrappende.

En aften med Benny Andersson på Sofiero

Efter et års pause er Benny Andersson Orkester (BAO) igen taget på en sommerturné rundt om i Sverige. Med sig på turnéen har det tidligere ABBA-medlem sanger og charmerende krukke Tommy Körberg, som nogle måske husker fra musikalen Chess, og den pragtfulde refrainsangerinde Helen Sjöholm, som man fik gåsehud af at høre synge i den oscarnominerede Kay Pollack-film Som i Himlen.

Til at akkompagnere har Benny Andersson sammensat et orkester med 12 af Sveriges nok bedste musikere, der spiller med en enorm livsglæde og energi.

Vi oplevede BAO sammen med 7.000 andre tilskuere i slotshaven på Sofiero Slot lidt uden Helsingborg, og det er det var en herlig oplevelse. Der var klapstole, picnickurve, kølig rosévin i lange baner og en glad stemning blandt publikum, der aldersmæssigt var i livets anden halvdel.

Vi fandt først en nogenlunde plads, men efter lidt rekognoscering fandt vi ud af, at man kunne sidde længere fremme, hvis man købte alkohol på stedet frem for selv at medbringe det. Så det gjorde vi, og resterne af den medbragte rødvin blev ofret.

Helt oppe foran scenen var det er større indhegnet område, der til vores underen var ryddet for publikum, men da musikken begyndte at spille, blev pladsen forvandlet til et kæmpe dansegulv, og jeg skal da love for, at svenskerne kan lide at danse for dansegulvet, blev hurtigt fyldt.

Benny Andersson har sit musikalske hjerte i svensk spillemandsmusik, og en del af musikerne var fra Orsa Spelmän, en folkemusikgruppe som Benny Andersson var med til at etablere. Aftenens program var alligevel yderst varieret. Der var lokal folkemusik med violin og harmonika, som nogle af de dansende havde lidt svært at finde takten til. Der var klassisk musik, svingende jazzmusik, mexicanske ballader og naturligved en lille håndfuld ABBA-sange i folkparkudgave. Bedst af alt var dog, når de to sangere fortolkede musicalnumre og sang rock.

Stort set hele det musikalske spektrum blev fyld ud, og flere af de enkelte musikere fik hver især lejlighed til at præsentere deres kunnen. Trompetisten havde sågar sin teenagedatter med i et enkelt nummer til at supplere med det mexicanske blæserspil, og guitarristen gav en intens udgave af den napolitanske vise O Sole Mio.

Har man ikke oplevet den svenske folkparktradition, kan det absolut anbefales, især når der står BAO på plakaten.

Det hører også med til historien, at det var en lun sommeraften, som man kun har lyst til at tilbringe udendørs. En pragtfuld aften i det skånske.

Klimatosserier

Man er tilsyneladende en ”klimatosse”, hvis man bekymrer sig om klima, miljø og vores fælles fremtid, men de virkelige tosser er dem, der ikke ser realiteterne i øjnene. I de mange debatter, der kører i pressen og på de sociale medier har tosserne travlt med at nedgøre de initiativer, vi kan iværksætte som vores egne beskedne bidrag til klimaindsatsen.

”Så må du ikke spise kød” eller ”Så må du ikke flyve” er nogle at de bemærkninger, man mødes med, når man deltager i debatten, og det er selvfølgelig noget sludder, men behøver man altid at tage bilen, eller kunne man i stedet løbe til fitness eller cykle på arbejde? Skal man absolut til New York eller Buenos Arios for at kunne holde ferie, eller kunne der tænkes at være andre mindre miljøbelastende alternativer? Eller kan man ikke tage toget til familiefest hos tante Oda?

I bund og grund handler det om at tænke sig om og at ændre sine vaner, men det er også det sværeste. Os der oplevede oliekrisen i 70’erne lærte at tage korte brusebade og ikke lade vandet løbe, mens man børster tænder, så selvfølgelig kan det lykkes.

Det handler om at skære ned på de områder i vores dagligdag, der udfordrer miljøet, og det vil være tragisk, hvis det er almindelig dovenskab eller fantasiløshed, der sætter en stopper for dette.

Vi kan imidlertid ikke nå klimamålene ved frivillighed alene, og her er det nødvendigt at politikerne kommer på banen. Meget tyder da også på, at det bliver en del af en fremtidig regerings politik, at vi skal nedsætte vores CO2-udslip med 70% inden 2030, og at vi skal have indført en klimalov.

Det vil sætte yderligere gang i udviklingen af klimavenlig teknologi, og det skal nok komme, hvis man sætter sig nogle klare bindende mål, og arbejder for disse, på samme måde som da daværende præsident J.F. Kennedy i 1960’erne satte det mål, at USA skulle sætte den første mand på månen inden årtiets udgang.

Folkemødet, dag 2

Der er mange, der har en mening om folkemødet, og også mange kritiske. Fælles for disse kritikere er, at de aldrig har deltaget i et folkemøde, og formentlig heller ikke kunne drømme om det. For at få noget ud af et folkemøde kræves nemlig et åbent sind, engagement og nysgerrighed i forhold til verden omkring os samt en lyst til at udvide sit univers, hvilket i grunden er kerneforudsætningerne for vores demokrati. Dette sætter en selvfølgelig en naturlig begrænsning i deltagerantallet.

”Det er alt for dyrt og for langt væk” er en af de andre begrundelser for ikke at deltage, og ja Bornholm er den østligste del af vores land, så selvfølgelig skal man påregne lidt rejsetid, men omvendt har man tilsyneladende ingen problemer med at bruge både halve og hele rejsedage for at holde ferie udenlands. Med lidt tidlig planlægning er opholdet heller ikke dyrere end en almindelig sommerhusferie, og færgepriserne er faldet med 30% siden sidste år, så de eneste undskyldninger for ikke at deltage i folkemødet er de dårlige.

På anden dagen fortsatte vi, hvor vi slap i går. Rederierne og søfartsorganisationerne har selvfølgelig ikke et telt men en båd, selvfølgelig, og her var Søren Pind og Pelle Voigt indforskrevet som syngende gaster. De har tidligere underholdt ved et landsmøde i SF og gør det faktisk ganske godt, selvom Søren Pind både er en krukke og utroligt selvsmagende, er der noget afvæbnende over ham, når han kaster sig ud i forskellige sømandssange.

I 3F’s telt var der fodboldquiz mellem et par fodboldkyndige 3F-medlemmer overfor Lars Jacobsen (tidl. bl.a. FCK) og Zak Egholm (kommentator på bl.a. Eurosport). Det var svære spørgsmål, men resultatet blev, at entusiasterne var ligeså vidende som eksperterne.

Ellers stod aftenen i SF’s tegn. Der var røde bobler i partiteltet for at fejre det flotte valgresultat, og der blev mulighed for en god valgsnak med dem der kom ind i Folketinget, og dem der må vente lidt endnu.

Bagefter skulle vi selvfølgelig høre Pia Olsen Dyhr på den store scene, og som til et hvert arrangement med respekt for sig selv var der opvarmning, her i form af standupperen Sebastian Dorset, og det var selvfølgelig meget underholdende.

Der har været talt meget om Rasmus Paludan og senest dennes deltagelse i folkemødet, men vi så intet til ham, og han ville også falde fuldstændig igennem med sine racistiske synspunkter og hadefulde retorik. Folkemødet er alt andet.

Folkemødet, dag 1

Vi begyndte vores tur til Allinge med at blive brændt af. Vi havde lyttet til politiets henstilling om at benytte kollektive transportmidler, og kollektiv trafik giver normalt god mening, bare ikke i går. Den første bus stoppede slet ikke ved stoppestedet, og den næste bus udeblev, så efter en times forgæves venten, blev Skodaen startet, og der var hverken trafikale eller parkeringsmæssige problemer, da vi nåede frem til bestemmelsesstedet.

32.000 mennesker var mødt frem på mødets første dag for at overvære de godt 3.000 større eller mindre arrangementer, der er annonceret, ligesom der altid er lejlighed til at hilse på en masse mennesker og nyde en kold øl i det dejlige vejr.

Vi indledte vores besøg hos Bedsteforældre for Asyl, der forunderligt nok havde fået plads lige bag Ny Borgerlige. Vi prøvede en quiz, selvfølgelig omkring asyltemaet, og det var meget lærerigt og også lidt bedrøveligt at få sat lidt fakta på asylproblematikken.

Nu var vi jo havnet i det politiske område, så vi fik hilst på gode SF’ere, heriblandt medlemmer af regionsrådet i Region Syd, så der blev anledning til en lille regionssnak. Bagefter hørte vi en debat om, den skæve faglige repræsentation i Folketinget, der jo domineres af akademikere fra de samfundsvidenskabelige uddannelser. Den altid veltalende Carsten Hønge var det man på godt jysk kalder mediator, og det gjorde han bare godt.

Der blev også tid til at lægge vejen forbi det danske mindretals SSW’s telt, hvor en tidligere kollega og samarbejdspart fyrede den af som quizmaster i en quiz omkring dansk/tyske forhold.

Dansk-tysk antifordoms quiz

En quiz om forskelle og ligheder – uden facitliste.Bibliotekschef Jens M. Henriksen stod for Dansk-tysk antifordoms-quiz for sjov. Og pjat var det.Hvem drikker mest øl, danskerne eller tyskerne? Hvem bruger mest CO 2? Tyskland vinder begge. I hvert fald i 2012. Bibliotekschefen var på slap line, og folk morede sig.Han sagde til publikum, at han overvejer at holde quizzen på frisisk til næste år – men lignede en, der sagde det for sjov.Mere alvorligt var det hans formål at få folk til at tænke over ligheder og forskelle og måske at søge mere viden om det.Du kan se hele quizzen her

Slået op af Flensborg Avis i Torsdag den 13. juni 2019

På Folketingets stand var der en meget interessant diskussion om den problemstilling, som sagerne vedrørende Eva Kjær Hansen og Inger Støjberg har rejst, nemlig at det kræver et politisk flertal at få iværksat en undersøgelse af en ministers (u)gerninger, hvilket i realiteten vil sige, at flertallet kan beskytte sig selv mod at blive kigget i kortene.

Derefter gik vi rundt på det enorme område og stak hovederne ind og lyttede kortvarigt til de mange debatter i teltene rundt om på pladsen. Vi hørte de 5 regionsrådsformænd fortælle, hvad der førte dem ind i politik, vi fik hilst på Syddansk Innovation og Designskolen i Kolding, og det blev til en god snak om penisser og omskæring hos Intact, der er imod omskæring af børn. ”Man skærer ikke i raske børn.”

TV-stationerne er selvfølgelig også stærkt repræsenteret på folkemødet og ”Torsdagsanalysen”, eller hvad den nu hedder med Mogensen og Kristiansen, blev sendt live fra havnen i Allinge.

Ved halv syvtiden var det tydeligt, at aftensmaden kaldte, og at der skulle være fest bag efter for flere og flere telte lukkede, så vi begav os mod parkeringspladsen efter at have rundet de 10.000 skridt så rigeligt.

På vejen hjem tog vi en ”blaffer” med, og det viste sig, at hun var formand for et af de store forsyningsselskaber, så vi fik en god snak om demokratisk ejede virksomheder, hvilket også var tema for en af de debatter, jeg desværre ikke nåede.