Farvel til SuperBrugsen i Rødekro

Formanden for LandboSyd Mogens Dahl opfordrede her i avisen for nogle dage siden til boykot af COOP, fordi COOP i sit medlemsblad beskriver tilstedeværelsen af pesticider i grøntsager.

Artiklerne i Samvirke indeholder både oplysende indlæg og bidrag til en nødvendig debat omkring økologi kontra konventionelt landbrug og konsekvenserne af de forskellige produktionsformer. Ingen til nu heller anfægtet rigtigheden af artiklernes journalistiske indhold.

Samvirke rejser en nødvendig diskussion, som ikke skal undertrykkes gennem opfordringer til boykot, annoncekampagner eller forsøg på at styre meningsdannelsen.

26 brugsforeninger primært i Sønderjylland har sammen med landmandsforeningen LandboSyd iværksat en annoncekampagne, som de også i fællesskab har finansieret.

I annoncekampagnen beskrives artiklerne i Samvirke som en skræmmekampagne, hvilket er ude af trit med de faktiske forhold, og som man kan forvisse sig om, hvis man ellers læser artiklerne.

Vi ønsker ikke at være tilknyttet en brugsforening, der på denne måde er i lommen på en af landbrugets organisationer, og unuanceret varetager landbrugets interesser. Vi har derfor nu flyttet vores tilhørsforhold fra SuperBrugsen i Rødekro til en anden brugsforening, der fortsat har sin integritet.

Økologi er vejen frem

Til trods for Landbo Syd-formand Mogens Dahls opfordring til boykot af COOP handler jeg med største tilfredshed i supermarkedskæden. Jeg vil nemlig gerne handle i butikker, der forholder sig aktivt til miljø, folkesundhed og dyrevelfærd.

I følge Mogens Dahl er danskerne vilde med at vælge selv, når de handler, og det er lige præcis det, jeg gør.

Jeg vælger nemlig at sige fra overfor det konventionelle landbrugs forurening af vandløb og fjorde, ødelæggelse af vores grundvand, unødig medicinering og MRSA samt tvivlsomme forhold til dyrevelfærd.

Når COOP vælger økologien er det selvfølgelig fordi flere og flere danskere har taget stillig til disse forhold og nu ”stemmer med fødderne”.

Mogens Dahls opfordring til boykot af COOP kan alene være et udslag af desperation og manglende omstillingsparathed hos ham og hans medlemmer.

I stedet for at opfordre til boykot burde Mogens Dahl og hans medlemmer tage handsken op, og omstille produktionen til det, der efterspørges. Det er her fremtiden ligger, og erfaringerne viser, at der kan komme en fornuftig forretning ud af det.

 

Aabenraa er en lidt for grøn kommune

Aabenraa er en grøn kommune, – i bogstaveligste forstand. Mange grønne områder, som kommunen skal vedligeholde, er ved at gro til. Stier er ufremkommelige, og der hænger grene ned over cykelstier, så cyklisterne må vælge mellem at svinge ud på kørebanen eller svinge sig i lianerne.

Flere henvendelser til kommunen har desværre ikke båre frugt. Først da jeg klagede min nød på kommunens hjemmeside, fik jeg det svar, at man skam gør, hvad man kan.

Jeg er sikker på, at medarbejderne i den ansvarlige afdeling gør deres bedste for at håndtere kommunens grønne områder, men ressourcerne må åbenbart ikke være tilstrækkelige, og det er et politisk ansvar.

Kommunen har fastsat klare regler for borgernes pligt til at sikre frihøjder over fortov, cykelsti og kørebane, således at der kan være fri oversigt og fremkommelighed for trafikken. Disse regler omfatter tilsyneladende bare ikke kommunen selv. Pinligt.

Det må kunne forventes, at de ansvarlige lever op til de krav, som de stiller til os andre og forholder sig til de grønne områders tilstand i stedet for bare stiltiende acceptere, at kommunen er ved at gro til.

Hurra for bageenzym

I årevis har jeg forsøgt mig med brødbagning, men aldrig været helt tilfreds med resultatet. Jo, italienske ciabattaboller kan godt blive gode, men det almindelige hvedebrød er altid endt med at blive kompakt uden den ønskede krumme, – indtil nu, hvor jeg har set lyset – bageenzym.

Det var et tilfælde, at jeg hørte om enzymet, men efter at have læst lidt om det på nettet og set Madmagasinet, der behandlede emnet, var jeg ikke i tvivl.

Det måtte prøves. Enzymet blev bestilt i en af de mange netbutikker, og den store bagedag oprandt. Opskriften på rundstykker fandt jeg også nettet. Der er et hav af spændende opskrifter, så jeg valgte tilfældigt denne http://grillbutikken.dk/content/21-perfekte-rundstykker og tilsatte lidt af min surdej.

Bageprocessen i opskriften var ny for mig på flere måder. For det første skulle melet blandes op med enzym, men isæt hæveprocessen var ny. Den færdigæltede dej blev formet til små boller, som herefter blev sat i ovnen i ca. 45 minutter ved 40 gr. sammen med en skål kogende vand.

Herefter blev temperaturen hævet til 220 gr., ovnens dampfunktion blev sat til, og jeg skal love for, at de små dejklumper hævede under hele processen.

Efter ca. 25 minutter i ovnen var rundstykkerne færdige, og de adskilte sig væsentligt fra de rundstykker, jeg tidligere har forsøgt mig med. Store, lette, sprøde og med en saftig smagfuld krumme. Helt som jeg kunne tænke mig det.

Der er dog stadig lidt udviklingsmuligheder i forhold til selve bageprocessen, men med dette første resultat, har bageenzym fundet vej til mit ”bageri”.

Farmors juleopskrifter

Min farmor Sofie Harilds juleopskrifter(rækkefølgen ændret i forhold til originalen):

Sofies julekager

Madam Mangors Klejner:

175 g. 250 g. Sukker
1 2 Hele æg
3 6 Æggeblommer
1 2 spkf. piskefløde
15 g. 30 g. Afklaret smør
250 g. 500 g. Hvedemel

Æggene piskes godt sammen med sukker. Fløden og smørret røres i.

Derefter røres noget af melet i, og resten af melet æltes i.

Reven citronskal smager godt i klejnerne.

Rulles tyndt ud og koges ret små.

Jødekager.

250 g. 500 g. Hvedemel
187 g. 375 g. Smør
155 g. 315 g. Sukker
¾ Æg
¾ tskf, Hjortetaksalt

Rulles meget tyndt ud og afstikkes med glas, pensles med æg og bestrøs med sukker kanel og hakkede mandler.

Pebernødder.

250 g. 500 g. Hvedemel
125 g. 250 g. Sukker
62 g. 125 g. Smør
62 g. 125 g. Rom (Jamaica/Slaverom)
1 2 tskf. bagepulver

Rulles i en pølse, skæres småt ud.

Hvide Peberkager. (fra Nørregård)

27 g. 55 g. Smør
125 g. 250 g. Hvedemel
85 g. 190 g. Sukker
½ 1 spskf. mælk
¾ Æg
¼ ½ tskf. Hjortetaksalt
Kardemomme

Rulles meget tyndt ud, afstikkes med en klejnespore efter linial og belægges med en mandel.

Finsk brød fra Rytteregård.

375 g. 700 g. Hvedemel
250 g. 500 g. Smør
100 g. 200 g. Sukker
60 g. 120 g. Mandler
1 2 Æggeblomme

Sukker, mel og smør æltes sammen æggeblomme. Smøres med æggehvide og bestrøs med sukker og mandler.

Vanillekranse.

250 g. 500 g. Hvedemel
200 g. 400 g. Smør
150 g. 300 g. Sukker
60 g. 120 g. Mandler
½ 1 Æg
½ 1 Stang Vanilje

Det kolde smør smuldres i melet. Æg, de skoldede finthakkede mandler og vanillemarven tilsættes, hvorpå dejen æltes.

Når alt er godt sammenæltet, udsprøjtes dejen gennem en kødhakkemaskine, gennem en dertil indrettet blikplade, og formes til kranse.

 

Sofies julemad

Risengrød.

250 g. Ris
ca, ½ l. Vand

Koges 20–30 minutter, ca. ½ l. Piskefløde røres i. Det hele får et opkog og grøden saltes.

Bornholmsk fyld til gås.

 Ituskårne kommenskringler og rosiner sættes i blød i varm mælk, der er varmet op med kardemomme og sukker.

Det blandes med æbler og svesker og fyldes i gåsen.

Sildesalat.

500-600 g. Kogt kødt
3 Flåede spegesild
ca. 500 g. Æbler
ca. 500 g. rødbeder
1 asie
ca. 3 dl. asie og rødbedelage
3-4 tskf. sennep

Kommes 2 gange gennem kødhakkemaskinen og smages til med sennep.

Leverpostej.

500 g. 1000 g. Svinelever
250 g. 500 g. spæk
1 2 løg
1 2 æg
40 g. 80 g. smør
70 g. 140 g. Hvedemel
2½ dl. 5 dl. fløde
1 2 salt
peber
evt. ansjoser

Lever, spæk og løg kommes 2 gange igennem kødhakkemaskinen

Smør, hvedemel og fløde bages op. Efter opkog røres æg i. og det hele blandes. Bages ca. 1 time.

Bliver lovlig fed og skiller let.

For at undgå opbagningen opvarmer jeg derfor fløden og jævner den med vand med en urtebouillonterning og mel og tilføjer smør.

(vand efter behov)

”ronkad” sennep.

Hel mørk sennep (købt på apoteket) ronkas i lerfad med en kanonkugle eller rund sten – og en skefuld vand.

Man kan anvende en kaffekværn, men anvend da tør sennep.

smages til med en skf. Asieeddike.

Ronkad sennep anvendes til sennepssauce til klipfisken.

Ristepølse

Hjerte – lunge – svinekød (ikke for magert).

Hjerte og lunge hakkes 2 gange. Svinekødet hakkes 1 gang.

Alt røres med salt, peber, allehånde, nelliker, smeltet fedt og suppe kogt på benene.

Stoppes i smalle tarme, saltes 15 – 20 minutter. Ryges i 8 dage.

Ristes og spises med sigtebrød, gåsefedt og sky.

Fru Christensen Rytteregårds spegepølse

15 pund Oksekød
15 pund Flæskekød
3 pund flæsketerninger
3 pund kogte kartofler
ca. ½ pund salt
salpeter
peber
2 pilsnere
½ pund farin

Alt æltes 1 time i 2 dage. Ryges.

Min mor havde en del af opskrifterne fra sit hjem, Nørregård i Ibsker.

Rommen i pebernødderne skulle helst være stærk slaverom men det var jo umoligt at skaffe til sidst. Morfar havde det sikkert med hjem da han jo sejlede på Amerika. Måske også derfor krydderierne i ristepølsen. Det er nok ikke almindeligt, men den pølkse smagte godt.