Folkemødet – en fis i en hornlygte?

Magtens mænd og kvinder har netop plejet folkestyret på Bornholm, hvor folket kan mødes med politikere, organisationer, administrative institutioner, lobbyister mv.

Ud fra en præmis om at folket skal have direkte adgang til magthaverne, er Folkemødet en fantastisk opfindelse med masser af spændende oplæg og diskussioner.

Spørgsmålet er imidlertid, om Folkemødet og lignende initiativer i virkeligheden reelt ændrer noget?

Sagen er nemlig den, at de virkelige magthavere er nogle helt andre, end dem der stiller op på Folkemødet.

Det er de medicinalfirmaer, der producerer lægemidler ud fra profitmæssige hensyn frem for sundhedsmæssige behov.

Det er bilindustrien, der sidder tungt på udviklingen af infrastruktur.

Det er våbenindustrien, der tjener fedt på krig og kriser.

Det er utroligt velhavende mænd, kapitalfonde og andre finansielle institutioner, der med et knips med fingrene kan vælte vore landes økonomi.

I dag er det sådan, at de 62 rigeste personer i verden sidder på en formue, der er lige så stor, som alt det den fattigste halvdel af jordens befolkning ejer tilsammen, og mens de mest velhavende 62 personers formue samlet er steget 44 procent siden 2010, er den samlede formue blandt de omkring 3,5 milliarder mennesker, der har mindst at gøre med, i samme periode faldet 41 procent.

Det er disse velhavere, der i realiteten svinger taktstokken og sætter rammerne for udviklingen af samfundet, mens vores politikere blot er marionetter i et politisk spil, og hvor dukkeførerne primært interesserer sig for folkestyret, så længe dette kan sikre deres profit.

50 år med statsterror

Det er nu 50 år siden, Israel besatte store palæstinensiske landområder, og som man herefter i strid med international ret har annekteret og oprettet et stort antal bosættelser.

Det er nu dagligdag, at israelske soldater og svært bevæbnede bosættere behandler områdets oprindelige beboere på en måde, der giver mindelser om nazisternes behandling af jøderne i Warszawas ghetto under anden verdenskrig.

Brutale overfald, likvideringer, vilkårlige fængslinger, tortur, afbrænding af afgrøder og bombning af huse er dagligdags foreteelser, som den lokale befolkning udsættes for af israelsk militær og bosættere. Selvom der er tale om åbenlyse forbrydelser, bliver de ikke straffet. Kun når den internationale opinion reagerer, idømmes de skyldige symbolske straffe.

Trods disse uhørligheder, findes der fortsat kræfter rundt om i verden, der ubetinget bakker op om dette voldsregime, der støttet af fundamentalistiske religiøse kræfter, arbejder hårdnakket på ansluss af Palæstina.

Andre steder i verden fordømmer vi den slags systemer. Det bør vi også gøre overfor det nuværende israelske regime og i stedet støtte de liberale og humanistiske kræfter i landet, som arbejder seriøst for en fredelig og permanent løsning på en langvarig og pt. uløselig konflikt.

Pekingsuppe

Hvorfor har jeg ikke fået øjnene op for pekingsuppe tidligere? Det er en fantastisk suppe, der kan laves af lidt af det, man normalt altid har i køleskabet. Det er som udgangspunkt en stærk suppe, men dette kan selvfølgelig reguleres i forbindelse med tilberedningen. De angivne mængder er vejledende og kan justeres efter smag og behag.

Opskrift:

300 g. kylling, andekød eller kalkun

bambusskud, fås på dåse

2 æggehvider

100 g. Shii take svampe, jeg bruger også gerne champignon

100 g. porre (det hvide) eller forårsløg

1 gulerod

1 håndfuld fine ærter eller sukkerærter

2 spsk.olie

1.5 l.hønsebouillon

20 g. ris eller glasnudler, jeg bruger også gerne almindelige nudler, bare ikke for meget

4 spsk. hvid vermouth (martini), jeg bruger sherry

3 spsk. citronsaft

2 spsk. soyasauce

3 tsk. Sambal Orlek, PAS PÅ, den er meget stærk

4 spsk. Marizena majsstivelse
Svampene rengøres og hvis de er tørrede, lægges de i blød i ca. 10 min i lunkent vand, og skæres herefter i stykker.

Kyllingen skæres ud i små tern, og bambusskuddene skæres ud på tværs i tynde strimler. Guleroden skæres tynde strimler ca. 2 cm lange og porren hakkes fint.

Vermouth, citronsaft, soya og Sambal Orlek blandes i en skål.

Steg kyllingen i olie til den er hvid, hvorefter svampene kommes i og svitses i ca. 1 min. Hønsebouillonen, Sambal Orlek blandingen, bambusskuddene og de øvrige grøntsager bortset fra ærterne tilsættes og koger svagt i ca. 10 minutter. Hvis man ønsker mere bid i grøntsagerne, tilsættes de senere. Dernæst tilsættes ærter og glasnudler og koger med i 2 min.

Herefter tilsættes æggehviderne, mens der røres godt i suppen, og den er god nok den med æggehviderne. Vi har fået det bekræftet i vores lille asiatiske butik.  Majsstivelsen røres op i vand og tilsættes langsomt, til man når den ønskede konsistens.

Så har du en suppe, der nærmest er vanedannende.

 

Tak for dejlig mad og godt værtskab

Stig står i døren og byder velkommen til sin restaurant i Tønder, og vi bydes indenfor i stuen, hvor vi kan tage plads i to læderstole i karnappen og studere menukortet, der i virkeligheden snarere er et vin- og aperitifkort. Valget af aperitif falder på en champagne mule og en Pimm’s nr. 1, og lige efter mit hjerte bekendtgør kortet, at drinksne blandes uden målebæger, og som huset bedst kan lide det.

Restauranten er placeret i stueetagen på en tøndervilla og består af to sammenhængende stuer med plads til ca. 12 personer. Der var fuldt hus den fredag aften, vi besøgte restauranten.

Sammen med serveringen af vores drinks fortalte Stig om aftenens menu, og vi fornemmede, at vi virkelig var noget at glæde os til. Først skulle vi dog vælge vin til retterne, og Stig bedyrede, at der kunne drikkes både rød- og hvidvin til menuen, så valget faldt på den røde økologiske Malbeck Boysquet fra 2012, nok mest fordi vi gerne ville lære denne vin nærmere at kende, og det blev et behageligt selskab.

Velplaceret i ”spisestuen” fik vi straks serveret friskt brød bagt i små urtepotter og ledsaget af, hvad der smagte som lidt syrnet smør skåret i strimler og formet som en rose. Måske en smuk hilsen til Stigs kone Rose, der på stilfærdig vis sørgerede for, at alt var i orden omkring bordene.

Første ret var et pænt stykke hjemme(kold)røget laks, der var blevet varmet i ovnen i 4 minutter. Laksen var umanerlig god og havde den fedme, der kendetegner en ordentlig laks. Fisken var fint akkompagneret af tyndt snittede blomkålsstykker kogt i fløde og en krydderdressing, der ikke overdøvede fiskens sarte smag. Som yderligere tilbehør var der finthakkede tomater og chili, der antagelig skulle give et friskt supplement til det fede i retten, men det smagte ikke af så meget, og var efter min opfattelse måske lidt overflødigt.

Næste ret var også en fiskeret nemlig rødspætte, laksemousse og porre bagt i fillodej og ledsaget af en laksesauce og friske hvide snittede asparges kogt i fløde og behændigt krydret. Retten var endvidere garneret med forskellige finthakkede peberfrugter, der smagte lidt af jul og brunkager. Et af Stigs eksperimenter, som var absolut vellykket. Peberfrugterne var sart tilsat en fransk sirup Jebkuchen, der gav denne særegne smag.

Hovedretten var kalvemørbrad, der var behændigt krydret med det caribiske blandingskrydderi jerk som også var tilsat den medfølgende flødesauce. Kødet var mørt og kalvekødsfint i smagen, og krydringen havde på ingen måde taget over. Faktisk måtte der efter min smag gerne være tilført lidt mere jerk. Tilbehøret var rabarber, som gav lidt syre til retten, samt lidt grøntsager og nye ovnbagte kartofter med krydderurter og parmesanost.

Desserten var lidt af et paradoks. Inspireret af kærnemælkskoldskål med kammerjunker havde Stig eksperimenteret med en kærnemælksfromage toppet italiensk Limoncello og knuste kammerjunker. Stig fortalte, at denne del af retten ikke havde fået så meget smag af kærnemælk, som han have ønsket sig. Dette kan jeg kun være enig i, og citronsmagen måtte også gerne være lidt mere fremtrædende. Kammerjunkerne var blevet bløde, og i stedet for at komme dem i fromagen, kunne man med fordel efterfølgende knuse dem oven på, således at man får lidt crunch.

Anden del af desserten var en helt fantastisk hjemmelavet is med kongen af Danmark-bolcher. Det lyder lidt specielt, men var absolut vellykket og skal prøves herhjemme. Endelig var desserten garneret med lidt sukkersødede frugter. Desserten blev suppleret med et glas dessertvin, hvis identitet, jeg desværre ikke fik afklaret.

Aftenen blev afsluttet med en kop kaffe ledsaget af små lune kransekager og et glas cognac til mig.

Der er ikke tale om gourmetmad i den forstand, at retterne er visuelt er sammensat med små dimser omhyggeligt påført med en pincet, – det præsenteres faktisk lidt rustikt, men der er arbejdet meget omhyggeligt og spændende eksperimenterende med smagene, der efter min opfattelse godt må trænge en anelse mere igennem. Råvarerne er af højeste kvalitet.

Rammerne, maden og værtsskabet er til topkarakter og kalder på et genbesøg.

 

Bevar DR som en licensfinansieret reklamefri radio/tv-station

Nu er licensen til DR igen oppe og vende, fordi Dansk Folkeparti vil skære meget betydeligt i DR’s budget. Det kan vel næppe komme bag på nogen, at netop Dansk Folkeparti vil beskære tv, der bare lugter lidt af kvalitet.

En uafhængigt drevet og licensfinansieret tv/radio-station er imidlertid vort eneste værn mod reaktionære ejere af tv-stationer, der ser det for deres opgave at formidle egne politiske budskaber, således som vi ser det i forhold til FOX og SKY News.

Det er vores eneste værn mod latterlige reklamer, der konstant afbryder den udsendelse, man er i færd med at se. Jeg er dødtræt af tv-reklamer. Når de toner frem på skærmen zapper jeg væk, og ofte ender det med, at jeg bliver hængende ved et program fra en reklamefri kanal.

Det er vores værn mod en konstant strøm af billige og underlødige underholdningsserier, som man stensikkert må kæmpe sig igennem, hvis man zapper tv-kanalerne igennem.

Endelig er en licensfinansieret tv/radio-station vores garanti for et alsidigt tv-udbud, der også indeholder programmer om kunst og kultur, litteratur, historie, samfundsudvikling og alle de andre smallere interesseområder.

Hvor finder man f.eks. kommercielle alternativer til DR 2 og DR K? Jeg kender dem ikke.

Lad os bevare DR som en licensfinansieret reklamefri radio/tv-station.