Bevar DR som en licensfinansieret reklamefri radio/tv-station

Nu er licensen til DR igen oppe og vende, fordi Dansk Folkeparti vil skære meget betydeligt i DR’s budget. Det kan vel næppe komme bag på nogen, at netop Dansk Folkeparti vil beskære tv, der bare lugter lidt af kvalitet.

En uafhængigt drevet og licensfinansieret tv/radio-station er imidlertid vort eneste værn mod reaktionære ejere af tv-stationer, der ser det for deres opgave at formidle egne politiske budskaber, således som vi ser det i forhold til FOX og SKY News.

Det er vores eneste værn mod latterlige reklamer, der konstant afbryder den udsendelse, man er i færd med at se. Jeg er dødtræt af tv-reklamer. Når de toner frem på skærmen zapper jeg væk, og ofte ender det med, at jeg bliver hængende ved et program fra en reklamefri kanal.

Det er vores værn mod en konstant strøm af billige og underlødige underholdningsserier, som man stensikkert må kæmpe sig igennem, hvis man zapper tv-kanalerne igennem.

Endelig er en licensfinansieret tv/radio-station vores garanti for et alsidigt tv-udbud, der også indeholder programmer om kunst og kultur, litteratur, historie, samfundsudvikling og alle de andre smallere interesseområder.

Hvor finder man f.eks. kommercielle alternativer til DR 2 og DR K? Jeg kender dem ikke.

Lad os bevare DR som en licensfinansieret reklamefri radio/tv-station.

Farvel til BIOS

BIOSI dag forventes ambulanceselskabet BIOS at blive begæret konkurs, og dermed slutter mere end et års kaotiske forhold på ambulanceområdet.

Da BIOS overtog ambulancedriften havde man en forventning om, at medarbejderne ville følge med, men her havde man gjort regning uden vært.

Falck kunne på mirakuløs vis tilbyde ansættelse til ambulanceredderne i andre regioner, hvilket har afstedkommet, at Konkurrencestyrelsen af egen drift har påbegyndt en sag op mod Falck.

Til svarende var der fra nogle af redderne og deres støtter chikanerier mod de, der søgte over til BIOS.

At etablere sig med ambulancevirksomhed i Danmark i konkurrence med Falck er i realiteten umuligt. Det viser erfaringerne fra de forskellige regioner, og Falck sidder derfor fortsat med et reelt monopol på ambulancekørslen i landet. Det betyder, at de frit kan fastsætte deres priser, og det afholdte udbud i Region Syddanmark viste, at det gør de.

Med BIOS’ kollaps åbner der sig nu den mulighed, at regionen selv overtager ambulancekørslen, hvilket er en løsning, som jeg hylder. I min optik skal vigtige samfundsmæssige opgaver løses af fællesskabet. Det drejer sig forvaret, politiet, overordnet infrastruktur, sygehusvæsenet, rednings- og ambulancevæsenet o.l.

Private virksomheder skal ikke profitere, på disse almen opgaver, og derfor skal ambulancedriften i Region Syddanmark heller ikke i udbud på et senere tidspunkt.

Tyrkiet og kupforsøget

Det er blandede følelser, man sidder tilbage med efter kupforsøget i Tyrkiet. Blandede fordi det var et attentatforsøg på en folkevalgt leder og dermed en trussel mod et demokrati.

På den anden side har samme leder konsekvent arbejdet på at fjerne demokratiske rettigheder som ytringsfrihed og en fri presse, ligesom han massivt forsøger at blande sig i den enkelte borgers liv.

Tyrkiet har, som et af de eneste muslimske lande, udmærket sig ved at være et sekulariseret samfund, men også her har landets leder Erdogan gjort sit til, at bevæge landet i en mere muslimsk retning.

Vi ved endnu ikke, hvem kupmagerne var, og hvilket mål de havde. Det kunne være et forsøg på at gøre op med den antidemokratiske bevægelse, som Erdogan står for.

Vestens ledere var hurtigt ude og tage afstand fra kupforsøget, og set i lyset af resultatet af kupforsøget, er det måske meget klogt. Man risikerer imidlertid samtidig at blåstemple det nuværende tyrkiske regime, og det kan vel næppe være meningen.

Jeg har i mange år gået ind for, at Tyrkiet skulle blive medlem af EU. Det er ud fra en betragtning om, at et medlemskab vil kunne have en gavnlig indflydelse på såvel den demokratiske som den økonomiske udvikling i landet, og dermed også medvirke til afspænding i området.

I dag er jeg mere i tvivl, desværre.

Sidste salgsdato

Rigide holdninger til ”sidste salgsdato” eller en ”anvendes før”-dato på de varer vi køber i supermarkederne, irriterer mig.

Kan salt for eksempel blive for gammelt? Ja, det skulle man umiddelbart tro, men på den anden side, så kommer saltet fra en enorm salthorst ved Mariager, der blev dannet for et par hundrede millioner år siden. Hvorfor skulle dette salt nu pludselig kunne blive for gammelt, blot fordi det bliver puttet i papæsker og solgt?

Eller hvad med det vand du køber på plastikflasker, og som har ligget i undergrunden gennem årtier. Kan det pludseligt blive for gammelt? Og tørret spaghetti?

Hvad med at man i stedet bruger den sunde fornuft og overholder de almindelige hygiejneregler?

Rugbrød, der har passeret den skelsættende dato, kan stadig spises med mindre der er kommet mug på. Brødet kan måske være blevet lidt tørt, men det bliver det altså ikke farligt af. Æg kan ligeledes holde i lange tider, og i udlandet opbevarer man ikke en gang æggene på køl.

Man kan oftest både se og lugte på madvarerne, når man ikke skal spise eller drikke dem. Lugter mælken surt og flyder rundt i kaffen som klumper, skal den selvfølgelig kasseres. Lugter skinken surt eller virker lidt slimet, skal den ud. Er brødet eller osten muggent, skal det selvfølgelig samme vej.

Men at kassere madvarer alene på grund af en salgsdato, er en kilde til madspild.

Fødevarestyrelsen har udgivet følgende retningslinjer:

Sidste salgsdato

Uber – verboten

Københavns Byret har slået fast, at chauffører, der kører for Uber, udfører ulovlig taxikørsel. Det kan vist næppe komme bag på ret mange, for argumentet om delekørsel er lige så tyndt, som den danske pilsner er på vej til at blive.

Hvis man mod betaling lader sig bestille til at transportere passagerer fra et sted til et andet, uden man selv skal samme vej, er der tale om erhvervsmæssig personbefordring. Man skal være på intellektuelt niveau med Joakim B. Olsen for at mene noget andet.

Når det er sagt, skal man ikke være blind for, at alternativer til taxi opstår, fordi publikum ikke er tilfredse med de eksisterende tilbud, og Ubers succes må give stof til eftertanke i taxibranchen.

Der er virkelig behov for, at Taxibranchen hanker op i sig selv og finder ud af, hvad det er kunderne ønsker, og der er flere parametre, der kan arbejdes med. Ofte er det f.eks. plat umuligt overhovedet at få fat i en hyrevogn, og servicen modsvarer sjældent den pris, man betaler.

Hyrevognsbranchen har primært indrette sig som leverandør til erhvervslivet, hvorimod vi mangler hyrevognskørsel til folket.