Bornholm rundt – Etape 1

Fremhævet

Det kan ikke være bedre. Sol, 10-15 grader og en frisk sydvestlig vind er de optimale forhold for en vandretur, og dermed også for min første etape i projektet ”Bornholm rundt”.

Turen går ad den gamle kyst/redningssti, der løber langs det meste af Bornholms kyst. Jeg har valgt at begynde turen hjemmefra i Svaneke og begive mig mod Nexø. En tur på godt 8 km, men hvilke kilometer.

Ved 9:30-tiden var det tid til afgang, for mig og min følgesvend Muffi, og vi begav os ned til selve kyststien lige syd for Svaneke fyr, og selvom det var en coronaramt søndag formiddag, var der alligevel en del både hundeluftere og motionister omkring Hullehavn.

Frenne

Langs Bornholms østkystkyst er en række små vige, der gennem tiderne er blevet brugt som små naturhavne, og allerede efter få hundrede meters vandren ved Frennemark, finder man de sparsomme rester af en stor landings- og handelsplads fra 13-1400-tallet, hvor der blev handlet med store fangster af sild, på samme måde, som vi kender det fra Skanør. Man skal kigge godt efter, hvis man vil se resterne at de op til 50 tomter, der var placeret her. Første gang vi gik her, fandt vi ikke noget, men ved dette genbesøg, kunne jeg se nogle få jordvolde, der har været fundamentet for de tomter, der har huset de mange handlende. Det meste er dog gået til grunde ved grusgravning.

Skanser

Kort efter ved Frenne Næs støder man på turens første skanse. Der er på Bornholm et utal af skanser, placeret strategiske steder på øen. Den danske konge havde ikke soldater placeret på Bornholm til at forsvare øen, så i stedet havde man en milits af lokale borgere, som havde pligt til at deltage i forsvaret af øen. Det skete primært fra skanserne, der hver var bemandet med et par kanoner. Strategien var at forhindre fjenden i at komme i land, da militsen var ikke stærk nok til at bekæmpe en invasion, når først de fjendtlige soldater var komet i land.

Årsdale

Efter er par kilometer i behageligt terræn toner fiskerlejet Årsdale frem. Der bor knap 400 mennesker i byen, men efter bopælspligten er ophørt i for de mindre bornholmske byer, bliver flere af husene efterhånden omdannet til sommerhuse.

Der har tidligere været op til 14 røgerier i Årsdale, men i min barndom var der kun tre silderøgerier tilbage. Der var Årsdale Røgeri, Hjorts Røgeri og Kowskys Røgeri. Vi handlede normalt hos Kowsky, Det var et røgeri, der røgede sild på den originale måde i en åben ovn, og røgeren der slukkede flammerne med en våd moppe. Røgeriet havde modtaget både Det Danske Gastronomiske Akademis pris og var optaget i den kulinariske guide ”Slow Food  dansk kulinarisk guide 2007-08”. På grund af myndighedernes krav til indretning, var det desværre ikke muligt for sønnen at fortsætte med røgeriet efter faderens død.

I dag er der så kun Årsdale Røgeri tilbage, og det er til salg. Røgeriet laver Bornholms bedste fiskefrikadeller.

Årsdale er nu nok mest kendt for den fantastisk velholdte hollandske mølle, der står ved landevejen, og så skal det da også lige nævnes, at Mikkeller har omdannet gamle fiskesalgsforening i byen til et øludskænknings- og spisested, der har åbent om sommeren.

Så blev det tid til et lille hvil og lidt at drikke. Muffi var nu ikke særlig tørstig, for han benytter enhver lejlighed til at komme i vandet, hvor maven skal køles og tørsten slukkes.

Fra Årsdale antager kyststien en lidt anden form, og bliver lidt mere uvejsom, men anstrengelserne belønnes med et flot botanisk skue, en sand blomstersymfoni. Hundreder, ja måske tusinder af den fredede orkidé gøgeurt blandet med gule mælkebøtter og et utal af andre blomster, som jeg ikke kender navnet på. Jeg har undladt at bringe et billede af dette, da fotoformatet ikke vil give oplevelsen den retfærdighed, som den fortjener, men en sjov træskulptur på ruten bliver der plads til i stedet.

Svenskehavn

Næste stop på vejen er Svenskehavn, der er en lidt større vig. Det er usikkert, hvorfor stedet har fået sit dette navn, men det kan skyldes, at svenske fiskere har brugt stedet som landingsplads for deres fangster. I begyndelsen af 1800-tallet skulle op til 7 danske fiskerbåde være hjemmehørende her.

Stenbrud – Prøjserværket

Syd for Svenskehavn ligger resterne af “Prøjserværket”, et stenbrud som en tyske bygmester i 1851 fik tilladelse til at etablere og udskibe fra kysten. Brydningen fortsatte med skiftende ejere frem til den store stormflod, der i 1872 raserede hele den bornholmske østkyst. Der er i dag kun skinnerne til afskibningsstedet tilbage. På billedet til højre ses konsekvenserne af stormfloden i Gudhjem, men også Svaneke blev hårdt ramt.

Malkværn

Malkværn er et skær, der ligger små 100 meter ude i havet. Navnet stammer fra lyden, når kraftige bølger ramte skæret. Så lød det som en malende kværn, og det lød så højt, at borgerne i Nexø ikke kunne sove om natten, når det var stormvejr. Derfor blev en del af skæret sprængt væk, så natteroen atter kunne sprede sig over byen. Malkværn er, som man måske kan se, et yndet sted for fulgene.

Malkværnskanse

Endnu en skanse ligger ved Malkværn, og ved denne skanse angreb den svenske flåde i 1645 nok en gang Bornholm. Det lykkedes at landsætte 500 soldater, der brændte Nexø ned. Den svenske flåde var under ledelse af admiral Carl Gustav Wrangel, der ville hævne, at nexøborgere året forinden havde opbragt et skib tilhørende admiralen.

Skansen blev forsvaret af nogle unge militsmænd fra Svaneke, men da de så den voldsomme overmagt flygtede de alle på nær én. Det var svanekeboen Albret Wolfsen, og han blev selvfølgelig dræbt. På ægte dansk manér blev der efterfølgende rejst en mindesten med inskriptionen ”Han stred for konge og måtte så ærligen dø”. Der er også en gade i Svaneke, der er opkaldt efter Albret Wolfsen.

Halleklippen

Halleklippen er Nexøs badested, også kaldet ”Sjølla” der på bornholmsk betyder skylle, altså at bade. Min far har fortalt, hvordan byens borgere i hans ungdom ”ciklede” herud om søndagen for at bade, og hvordan de havde et lille badehus, hvor man kunne klæde om og kunne opbevare sit tøj.

Også her findes skanser, der skulle forsvare Nexø fra nord.

Granit/sandsten

Jeg har til nu gået på den flotte røde svanekegranit, der er mere end 1,7 mia. år gammel, men ved en forkastning ved Halleklippen ændrer grunden sig til sandsten, der ”kun” er ca. 600 mio. år. Man kan således skræve over mange millioner år på dette sted. Denne sandsten har været brudt i mange år, og bl.a. obelisken i frihedsstøtten foran Hovedbanegården er lavet af nexø-sandsten. I Nexø ses også de flotteste gærder lavet i nexø-sandsten.

Stenbrudsgården

I 1754 gav kongen tilladelse til, at der kunne etableres et sandstenbrud lige nord for Nexø, og i forbindelse hermed anlagdes den smukke stenbrudsgård, som man passerer på højre side, når man kører ind til Nexø.

Også stenbruddet fik en fatal skæbne ved stormfloden i 1872, hvor det blev ødelagt. I dag er stenbrudssøen øens bedste put and take sø.

Afslutning

Vi overlevede 🙂

Den sidste del af turen fra stenbrudssøen indtil Nexø foregik langs et areal, der er opfyldt med tegl og murbrokker fra de huse, der blev bombet under det sovjetiske bombardement i maj 1945, herunder mine bedsteforældres huse.

Turen beskrives i vejviseren som let, men jeg skal ærligt indrømme, at strækningen fra Årsdale til Halleklippen flere steder var vanskelig at passere. Der skulle klatres i klipper, der skulle forceres højdemeter på stengrund, og flere steder måtte jeg gætte mig til, hvor stien fortsatte, men jeg og min tro følgesvend kom helskinnet frem til vores mål, hvor vi blev afhentet af min kjære hustru og kørt hjem til en velfortjent frokost.

Danske flådefartøjer skal ikke sendes til Golfen

Forholdet mellem USA og Iran har været på 0-punktet siden Donald Trump ensidigt opsagde atomaftalen med Iran og siden har tvunget verdensomspændende virksomheder til at boykotte Iran.

Der har efterfølgende været flere episoder i Hormusstrædet og gensidige beskyldninger om optrapning af konflikten.

Senest har Storbritannien i begyndelsen af juli tilbageholdt et Iransk skib ved Gibraltar med den begrundelse, at der var mistanke om, at skibet fragtede olie til Syrien, hvilket er i strid med en FN-beslutning, og som gengæld for dette har Iranerne tilbageholdt en britisk olietanker i Hormusstrædet.

Briterne ønsker nu, at de europæiske lande skal stille flådefartøjer til rådighed for at beskytte den civile handelstrafik i området, og den danske regering har sammen med de borgerlige partier stillet sig positive overfor dette. SF har meldt ud, at man ligeledes vil være positivt indstillet overfor at sende danske flådefartøjer til Golfen.

Jo, Danmark har en stor handelsflåde, og selvfølgelig skal der være fri sejlads på verdenshavene, men Danmark og mange andre lande har ingen udeståender med Iran, så hvorfor skulle skibe herfra været truet?

En trussel opstår først, når vi viser mistillid til Iran og ikke længere bakker op om den atomaftale, der nu i flere år har sikret stabile forhold i området.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det vil skuffe mig meget, hvis SF hopper med på den limpind orkestreret af USA. SF skal være et fredsskabende parti og ikke et konfliktoptrappende.

En aften med Benny Andersson på Sofiero

Efter et års pause er Benny Andersson Orkester (BAO) igen taget på en sommerturné rundt om i Sverige. Med sig på turnéen har det tidligere ABBA-medlem sanger og charmerende krukke Tommy Körberg, som nogle måske husker fra musikalen Chess, og den pragtfulde refrainsangerinde Helen Sjöholm, som man fik gåsehud af at høre synge i den oscarnominerede Kay Pollack-film Som i Himlen.

Til at akkompagnere har Benny Andersson sammensat et orkester med 12 af Sveriges nok bedste musikere, der spiller med en enorm livsglæde og energi.

Vi oplevede BAO sammen med 7.000 andre tilskuere i slotshaven på Sofiero Slot lidt uden Helsingborg, og det er det var en herlig oplevelse. Der var klapstole, picnickurve, kølig rosévin i lange baner og en glad stemning blandt publikum, der aldersmæssigt var i livets anden halvdel.

Vi fandt først en nogenlunde plads, men efter lidt rekognoscering fandt vi ud af, at man kunne sidde længere fremme, hvis man købte alkohol på stedet frem for selv at medbringe det. Så det gjorde vi, og resterne af den medbragte rødvin blev ofret.

Helt oppe foran scenen var det er større indhegnet område, der til vores underen var ryddet for publikum, men da musikken begyndte at spille, blev pladsen forvandlet til et kæmpe dansegulv, og jeg skal da love for, at svenskerne kan lide at danse for dansegulvet, blev hurtigt fyldt.

Benny Andersson har sit musikalske hjerte i svensk spillemandsmusik, og en del af musikerne var fra Orsa Spelmän, en folkemusikgruppe som Benny Andersson var med til at etablere. Aftenens program var alligevel yderst varieret. Der var lokal folkemusik med violin og harmonika, som nogle af de dansende havde lidt svært at finde takten til. Der var klassisk musik, svingende jazzmusik, mexicanske ballader og naturligved en lille håndfuld ABBA-sange i folkparkudgave. Bedst af alt var dog, når de to sangere fortolkede musicalnumre og sang rock.

Stort set hele det musikalske spektrum blev fyld ud, og flere af de enkelte musikere fik hver især lejlighed til at præsentere deres kunnen. Trompetisten havde sågar sin teenagedatter med i et enkelt nummer til at supplere med det mexicanske blæserspil, og guitarristen gav en intens udgave af den napolitanske vise O Sole Mio.

Har man ikke oplevet den svenske folkparktradition, kan det absolut anbefales, især når der står BAO på plakaten.

Det hører også med til historien, at det var en lun sommeraften, som man kun har lyst til at tilbringe udendørs. En pragtfuld aften i det skånske.

Klimatosserier

Man er tilsyneladende en ”klimatosse”, hvis man bekymrer sig om klima, miljø og vores fælles fremtid, men de virkelige tosser er dem, der ikke ser realiteterne i øjnene. I de mange debatter, der kører i pressen og på de sociale medier har tosserne travlt med at nedgøre de initiativer, vi kan iværksætte som vores egne beskedne bidrag til klimaindsatsen.

”Så må du ikke spise kød” eller ”Så må du ikke flyve” er nogle at de bemærkninger, man mødes med, når man deltager i debatten, og det er selvfølgelig noget sludder, men behøver man altid at tage bilen, eller kunne man i stedet løbe til fitness eller cykle på arbejde? Skal man absolut til New York eller Buenos Arios for at kunne holde ferie, eller kunne der tænkes at være andre mindre miljøbelastende alternativer? Eller kan man ikke tage toget til familiefest hos tante Oda?

I bund og grund handler det om at tænke sig om og at ændre sine vaner, men det er også det sværeste. Os der oplevede oliekrisen i 70’erne lærte at tage korte brusebade og ikke lade vandet løbe, mens man børster tænder, så selvfølgelig kan det lykkes.

Det handler om at skære ned på de områder i vores dagligdag, der udfordrer miljøet, og det vil være tragisk, hvis det er almindelig dovenskab eller fantasiløshed, der sætter en stopper for dette.

Vi kan imidlertid ikke nå klimamålene ved frivillighed alene, og her er det nødvendigt at politikerne kommer på banen. Meget tyder da også på, at det bliver en del af en fremtidig regerings politik, at vi skal nedsætte vores CO2-udslip med 70% inden 2030, og at vi skal have indført en klimalov.

Det vil sætte yderligere gang i udviklingen af klimavenlig teknologi, og det skal nok komme, hvis man sætter sig nogle klare bindende mål, og arbejder for disse, på samme måde som da daværende præsident J.F. Kennedy i 1960’erne satte det mål, at USA skulle sætte den første mand på månen inden årtiets udgang.

Folkemødet, dag 2

Der er mange, der har en mening om folkemødet, og også mange kritiske. Fælles for disse kritikere er, at de aldrig har deltaget i et folkemøde, og formentlig heller ikke kunne drømme om det. For at få noget ud af et folkemøde kræves nemlig et åbent sind, engagement og nysgerrighed i forhold til verden omkring os samt en lyst til at udvide sit univers, hvilket i grunden er kerneforudsætningerne for vores demokrati. Dette sætter en selvfølgelig en naturlig begrænsning i deltagerantallet.

”Det er alt for dyrt og for langt væk” er en af de andre begrundelser for ikke at deltage, og ja Bornholm er den østligste del af vores land, så selvfølgelig skal man påregne lidt rejsetid, men omvendt har man tilsyneladende ingen problemer med at bruge både halve og hele rejsedage for at holde ferie udenlands. Med lidt tidlig planlægning er opholdet heller ikke dyrere end en almindelig sommerhusferie, og færgepriserne er faldet med 30% siden sidste år, så de eneste undskyldninger for ikke at deltage i folkemødet er de dårlige.

På anden dagen fortsatte vi, hvor vi slap i går. Rederierne og søfartsorganisationerne har selvfølgelig ikke et telt men en båd, selvfølgelig, og her var Søren Pind og Pelle Voigt indforskrevet som syngende gaster. De har tidligere underholdt ved et landsmøde i SF og gør det faktisk ganske godt, selvom Søren Pind både er en krukke og utroligt selvsmagende, er der noget afvæbnende over ham, når han kaster sig ud i forskellige sømandssange.

I 3F’s telt var der fodboldquiz mellem et par fodboldkyndige 3F-medlemmer overfor Lars Jacobsen (tidl. bl.a. FCK) og Zak Egholm (kommentator på bl.a. Eurosport). Det var svære spørgsmål, men resultatet blev, at entusiasterne var ligeså vidende som eksperterne.

Ellers stod aftenen i SF’s tegn. Der var røde bobler i partiteltet for at fejre det flotte valgresultat, og der blev mulighed for en god valgsnak med dem der kom ind i Folketinget, og dem der må vente lidt endnu.

Bagefter skulle vi selvfølgelig høre Pia Olsen Dyhr på den store scene, og som til et hvert arrangement med respekt for sig selv var der opvarmning, her i form af standupperen Sebastian Dorset, og det var selvfølgelig meget underholdende.

Der har været talt meget om Rasmus Paludan og senest dennes deltagelse i folkemødet, men vi så intet til ham, og han ville også falde fuldstændig igennem med sine racistiske synspunkter og hadefulde retorik. Folkemødet er alt andet.