St. Lucia, – den anden caribiske ø på vores tur. Sen morgenmad og derefter gik vi ind til byen. Jeg tror, at taxierhvervet er det største erhverv på denne ø ligesom på Barbados. Vi fik de første 100 tilbud om taxiture til stranden eller rundtur på øen og alle til halv pris. Vi takkede pænt nej hver gang.
Hovedbyen Pastries er en lidt spektakulær oplevelse, med et utal af små boder, hvorfra der sælges alt fra souvenirs til frugt, krydderier og tøj. Man kan undre sig over, hvordan nogen kan leve af dette, men det kan de måske heller ikke.
Hovedbyen Pastries er en lidt spektakulær oplevelse, med et utal af små boder, hvorfra der sælges alt fra souvenirs til frugt, krydderier og tøj. Man kan undre sig over, hvordan nogen kan leve af dette, men det kan de måske heller ikke.
Byen overgår næsten Aabenraa i skiltning. Det markeres tydeligt, at man hverken må fiske, ryge, spytte eller pisse på gaden, og de elektriske installationer vil give enhver dansk elektriker dårlige nerver.
Heller ikke her virker den gratis wifi, i de barer og restauranter, der reklamerer med det. På Burger King mødte vi vores middagsvenner fra Canada, som også forsøgte sig med wifi, men ligeledes uden held
Vi fandt ud af, at der går en lille færge fra vores kajplads til byens centrum, som det varmt kan anbefales at tage. Så undgår man at løbe spidsrod mellem taxichauffører og andre mere eller mindre selvbestaltede turformidlere. De 5 dollars for en returbillet og 3 for en enkelt er givet godt ud.
Selvfølgelig skulle den lokale øl Piton også prøves, men ligesom øllen på Barbados, er denne heller ikke værd at skrive meget om. De caribiske øl minder om de mexicanske, meget lette i smagen og uden karakter.
Eftermiddagen blev tilbragt på skibet med afslapning, fitness og en god drink på balkonen.
Inden aftensmaden var der annonceret en præsentation af Aqua racerure fra TAG Heuer, men det var nu ikke et egentligt arrangement, bare en snak med ekspedienten i urfirmaets butik. Lidt snyd, men jeg må dog indrømme, at det er meget lækre ure men til en pris, der ligger ud over det vanlige.
Dernæst gik turen til teatersalen, hvor der var moderne trylle/illusionsunderholdning, Imagic, selvfølgelig med anvendelse af Iphones og Ipads i kæmpestørrelser og laserlys i alle varianter. Dette blev kombineret med almindeligt kendte illusionsnumre som den svævende dame, der pludselig forsvinder og bagefter bliver til to, den oversavede dame, og selvfølgelig forskellige korttriks. Tryllekunstneren var både dygtig og underholdende, så det var en god time forud for middagen.
Aftensmaden var igen desværre lidt af en skuffelse bortset fra sneglene i hvidløg, som både Jette og jeg fik. Jeg havde ikke den store sult, så jeg fik en Cesarsalat med timiankylling. Kyllingen var tør, og mængden af salat var så overvældende, at jeg kørte død i den, allerede inden jeg var kommet i gang. Jette fik ostegratineret paneret kyllingebryst med spaghetti til, hvilket var ok. Til dessert fik jeg en udmærket tiramisu, og det hele blev suppleret med et par glas god italiensk vin og et glas Suterne til desserten. Vi glæder os til torsdag, hvor skal spise på specialrestauranten Normandie.
Under måltidet gik chefkokken rundt og præsenterede sig, og efterlyste kommentarer til måltiderne. Jeg kunne hurtigt komme på tre: alt for store portioner, fisk og kylling er alt for tørstegte, og så savner jeg lidt sovs/sauce.
På vej tilbage til kahytten brændte Jette nogle dollars af på et par spillemaskiner i kasinoet. Vi anede ikke, hvad spillet gik ud på, og pengene forsvandt hurtigt. Til gengæld var det spændende at se folk spille Black Jack, poker, roulette og et helt uforståeligt terningspil.