Jeg kvier mig ved at betale over 40 kr. for et glas marmelade fra f.eks. Claus Meyer, selvom det er godt, og da det er meget nemt at lave selv, er det en disciplin jeg har kastet mig over.

Bærsæsonen nærmer sig, og så er det bare om at få samlet forskellige typer bær, der kan ibruges til marmelade. Jeg havde nogle brombær fra sidste år i fryseren, og Brugsen havde økologiske jordbær fra samme, og så var forudsætningerne næsten til stede for selv at komme i gang.

Opskrift

400 gr. jordbær

400 gr. brombær

500-800 gr. rørsukker (600 gr. rækker efter min smag)

1 økologisk lime (både revet skal og saft)

1 vaniljestang (både vaniljekorn og den tomme skal)

En sjat rom

2 teskefulde Rød Melatin

Du hælder det hele i en gryde i en gryde, som du lader stå et par timer. Så trækkes bærernes saft ud og blander sig med sukkeret, der bliver opløst.

Derefter sættes det hele over og koger ca. 8 minutter, hvorefter jeg blender massen, fordi jeg gider ikke sidde med de store bær på franskbrødet. Husk at pille vaniljestangen op inden der blendes! 🙂

Så tilsættes Rød Melatin, som er rørt op i lidt sukker, og efter yderligere et par minutters kogning slukkes for blusset, og der tilsættes et skvat rom efter smag.

Så er syltetøjet klar til at komme på glas, der forinden er blevet decinficeret i kogende vand eller med Atamon.

Jeg fik 4 glas fremragende hjemmelavet syltetøj, for samme pris, jeg skulle have betalt Claus Meyer for ét, og det gode ved sådan en opskrift er, at den kan varieres i et utal af varianter i forhold til smag og bærmuligheder, og så er det bare nemt.

I årevis har jeg forsøgt mig med brødbagning, men aldrig været helt tilfreds med resultatet. Jo, italienske ciabattaboller kan godt blive gode, men det almindelige hvedebrød er altid endt med at blive kompakt uden den ønskede krumme, – indtil nu, hvor jeg har set lyset – bageenzym.

Det var et tilfælde, at jeg hørte om enzymet, men efter at have læst lidt om det på nettet og set Madmagasinet, der behandlede emnet, var jeg ikke i tvivl.

Det måtte prøves. Enzymet blev bestilt i en af de mange netbutikker, og den store bagedag oprandt. Opskriften på rundstykker fandt jeg også nettet. Der er et hav af spændende opskrifter, så jeg valgte tilfældigt denne http://grillbutikken.dk/content/21-perfekte-rundstykker og tilsatte lidt af min surdej.

Bageprocessen i opskriften var ny for mig på flere måder. For det første skulle melet blandes op med enzym, men isæt hæveprocessen var ny. Den færdigæltede dej blev formet til små boller, som herefter blev sat i ovnen i ca. 45 minutter ved 40 gr. sammen med en skål kogende vand.

Herefter blev temperaturen hævet til 220 gr., ovnens dampfunktion blev sat til, og jeg skal love for, at de små dejklumper hævede under hele processen.

Efter ca. 25 minutter i ovnen var rundstykkerne færdige, og de adskilte sig væsentligt fra de rundstykker, jeg tidligere har forsøgt mig med. Store, lette, sprøde og med en saftig smagfuld krumme. Helt som jeg kunne tænke mig det.

Der er dog stadig lidt udviklingsmuligheder i forhold til selve bageprocessen, men med dette første resultat, har bageenzym fundet vej til mit ”bageri”.

Min farmor Sofie Harilds juleopskrifter(rækkefølgen ændret i forhold til originalen):

Sofies julekager

Madam Mangors Klejner:

Æggene piskes godt sammen med sukker. Fløden og smørret røres i.

Derefter røres noget af melet i, og resten af melet æltes i.

Reven citronskal smager godt i klejnerne.

Rulles tyndt ud og koges ret små.

Jødekager.

Rulles meget tyndt ud og afstikkes med glas, pensles med æg og bestrøs med sukker kanel og hakkede mandler.

Pebernødder.

Rulles i en pølse, skæres småt ud.

Hvide Peberkager. (fra Nørregård)

Rulles meget tyndt ud, afstikkes med en klejnespore efter linial og belægges med en mandel.

Finsk brød fra Rytteregård.

Sukker, mel og smør æltes sammen æggeblomme. Smøres med æggehvide og bestrøs med sukker og mandler.

Vanillekranse.

Det kolde smør smuldres i melet. Æg, de skoldede finthakkede mandler og vanillemarven tilsættes, hvorpå dejen æltes.

Når alt er godt sammenæltet, udsprøjtes dejen gennem en kødhakkemaskine, gennem en dertil indrettet blikplade, og formes til kranse.

Sofies julemad

Risengrød.

Koges 20–30 minutter, ca. ½ l. Piskefløde røres i. Det hele får et opkog og grøden saltes.

Bornholmsk fyld til gås.

 Ituskårne kommenskringler og rosiner sættes i blød i varm mælk, der er varmet op med kardemomme og sukker.

Det blandes med æbler og svesker og fyldes i gåsen.

Sildesalat.

Kommes 2 gange gennem kødhakkemaskinen og smages til med sennep.

Leverpostej.

Lever, spæk og løg kommes 2 gange igennem kødhakkemaskinen

Smør, hvedemel og fløde bages op. Efter opkog røres æg i. og det hele blandes. Bages ca. 1 time.

Bliver lovlig fed og skiller let.

For at undgå opbagningen opvarmer jeg derfor fløden og jævner den med vand med en urtebouillonterning og mel og tilføjer smør.

(vand efter behov)

”ronkad” sennep.

Hel mørk sennep (købt på apoteket) ronkas i lerfad med en kanonkugle eller rund sten – og en skefuld vand.

Man kan anvende en kaffekværn, men anvend da tør sennep.

smages til med en skf. Asieeddike.

Ronkad sennep anvendes til sennepssauce til klipfisken.

Ristepølse

Hjerte – lunge – svinekød (ikke for magert).

Hjerte og lunge hakkes 2 gange. Svinekødet hakkes 1 gang.

Alt røres med salt, peber, allehånde, nelliker, smeltet fedt og suppe kogt på benene.

Stoppes i smalle tarme, saltes 15 – 20 minutter. Ryges i 8 dage.

Ristes og spises med sigtebrød, gåsefedt og sky.

Fru Christensen Rytteregårds spegepølse

Alt æltes 1 time i 2 dage. Ryges.

Min mor havde en del af opskrifterne fra sit hjem, Nørregård i Ibsker.

Rommen i pebernødderne skulle helst være stærk slaverom men det var jo umoligt at skaffe til sidst. Morfar havde det sikkert med hjem da han jo sejlede på Amerika. Måske også derfor krydderierne i ristepølsen. Det er nok ikke almindeligt, men den pølkse smagte godt.