Efterskrift

Det var desværre ikke muligt under vejs at indlægge billeder fra vores ”Odyssé udi bedre tysk bilindustri i historisk perspektiv”, da dette tilsyneladende ikke kan gøres fra min Ipad.

Dette er der dog nu rådet bod på, og sommerturberetningen er blevet illustreret med enkelte af de mange gode og sjove billeder, man får taget på sådan en tur.

Når man sådan er afsted i en uge, gør man sig en masse forskellige iagttagelser, og får snakket om alt mellem himmel og jord. Hermed følger et lille udpluk af de mange kløgtige tanker og iagttagelser, som to midaldrende mænd on tour har gjort sig.

”Livet er en lang række at tilfældigheder”.

Vi midaldrende mænd, der er blevet grå i toppen, har fået en modemæssig renaissance, idet, især unge kvinder, farver deres hår gråt. Tænk at man sådan oppe i årene får hårmatch med de unge, helt uden at gøre noget for det.

Turens modeekspert Bo Lyngvild gjorde lynhurtigt gjort den skarpe iagttagelse, at året mode farve er grøn. Det er dog ligt uklart, hvorvidt det er mintgrøn eller forårsgrøn.

Sydtyskland er et helvede i weisbier. Der lave dog fortrindeligt pilsnerøl.

I den nordlige del af Stuttgart kører man i Porsche, mens man i den sydlige del kører i Mercedes.

Så er det slut med sommertursberetninger for denne gang. Vi vender forhåbentlig tilbage med nye til næste sommer. Skål!

Alle gode gange tre


Så oprandt dagen for odysseens tredje og sidste bilmuseumsbesøg, og det var naturligvis hos sportsvognsfabrikken Porsche i Stuttgart.

Sammenlignet med de to andre museer, er museet hos Porsche noget mindre og mere overskueligt og velordnet. Udstillingen var primært en temaudstilling for Porsche 911, der fylder 50 år i år, men den var pænt suppleret med de oprindelige biler, der lagde grunden til Porsches forretning og udviklingen af denne.

Man skal nok være lidt af en 911-kender for at få det optimale ud af denne udstilling, for variationerne synes for ikke-eksperter temmeligt små, så det ender nærmest med, at man bare passerer en lang række temmelig ens biler.

Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail

Ligesom hos BMW virker det heller ikke som om, at man fra Porsches side har så store visioner til udviklingen af fremtidens bil, således som man finder det hos Mercedes. Alle større udviklingstrin synes ensidigt dikteret af krav fra myndighedernes side, især de amerikanske.

Porsche har derudover det problem, at man hænger fast ved hækmotoren og bilens form, hvilket sætter store begrænsninger for udviklingsmulighederne.

Jeg fik på museet mulighed for at komme helt tæt på min favoritracer fra begyndelsen af 1970’erne nemlig Porsche 917, der på Le Mans kunne køre fra alt og alle på med hastighed på op til 390 km/t på Muhlsanne langsiden.

På grund af særudstillingen har museet desværre ikke plads til de andre interessante porscher som f.eks. Boxteren, og de tidligere modeller med motoren i front nemlig 924 og 944 Heller ikke den nyere Cayenne havde fundet plads på udstillingen.

Efter besøget hos Porsche gik turen nordpå, stadigt i skinnende sol og temperaturer på op til 30 gr., der dog faldt, efterhånden som vi bevægede os nordpå. En lang køretur der endte i Goslar, Hartzen lidt væk fra motorvejen En pittoresk by med velbevarede bygninger med skifferbelægninger og fantastiske træudskæringer.

Goslar er tilsyneladende et populært feriemål for danskere, for næst efter tysk, virker det som om, at dansk er det næst mest talte sprog, og helt forunderligt er det, at man kan spotte danske ud, allerede man har hørt dem tale.

To halvdagsbude og Flensburger Fischmarkt

Det har været en vaaaaarm dag til trods for, at det var lidt skyet til formiddag. Vi havde besluttet at give 330 en hviledag, og i stedet gøre brug af offentlig transport, så vi begge kunne få set lidt af byen og undgå at få nye myldretidstraumaer.

En venlig hotelportier hjalp os med hvilke sporvogne, vi skulle tage, og det virkede ikke særlig svært, al den stund at museet ligger på Mercedes Str. Problemet var bare, at vi blev sat af i den ene ende af strassen, og museet ligger i den anden ende med flere kilometer imellem. Vi var derfor slidt til to halvdagsbude allerede ved ankomsten til museet.

Ligesom BMW-bygningen ligger Mercedes Benz-museet i en futuristisk bygning, men museet i Stuttgart er klart bedre indrettet og mere oplysende end dets sydlige konkurrent.

Man starter med at tage elevatoren op til 8. etage med henholdsvis Daimlers og Benz’s første automobiler fra 1880’erne, der egentlig bare var hestevogne tilsat motor. Mellem etagerne er der fotomontager, der illustrerer verdensbegivenheder, der relaterer sig til de biltyper, man ser på de enkelte etager. Også Mercedes Benz’s involvering i henholdsvis 1. og 2. verdenskrig og brug af arbejdskraft fra fanger omtales, hvilket nok ikke er helt almindeligt her i Tyskland.

Mellem etagerne er der særudstillinger omkring forskellige temaer, hvor man så har samlet forskellige køretøjer, der relaterer sig til temaet, f.eks. biler i offentlig tjeneste eller Mercedes Benz og kendte personer. Endvidere var der en afdeling for de racerbiler, Mercedes Benz har brillieret med gennem tiderne, mens den nederste etage er reserveret Mercedes Futura.

Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail

Efter en læskepause fortsatte vi til de eksisterende modeller, der var placeret i en salgsafdeling ved siden af museet, men det var lidt tamt, særligt når man tænker på, hvordan BMW præsenterer deres biler, så alt i alt må stillingen på museumsfronten mellem de to virksomheder være 1-1.

På tilbagevejen lykkedes det at finde en kortere gåtur til et S-tog, der bragte os til det indre af Stuttgart, og velankommet mødte vi nogle unge damer, der uddelte indkøbsposer lavet af tomme plastikflasker samt en flaske cola. Straks var trætheden borte, og efter lidt frokost var vi nærmest flyvende, da vi stødte ind i Hamburger Fischmarkt, et rejsende marked, der her midt i det tyske serverer fisk fra et utal af boder med tilhørende lokal pilsner (Jever).

Bo var ret vild med en halvfed matros, der sang sømandsviser, og igen fik hans tørklæde ham til at falde i ét med omgivelserne, denne gang de andre sømandsklædte gæster.

Tilbage til hotellet ved ca. 18-tiden, hvor vi har vegeteret i varmen og sørget for at vedligeholde vædskeballancen.

I Hitlers skygge

I dag har vi været kloge, men vi har faktisk også kvajet os to gange, omend vi har været lidt undskyldt begge gange.

For femte dag i træk var vi tidligt oppe, og klar til afgang mod Kehlstein allerede 8.30. Det viste sig at være en klog disposition, for da vi kom frem til buspladsen, hvorfra den videre bustur gik, var der stor set ikke en bil at se på parkeringspladserne, og præcis kl 9.00 kørte kørte bussen op mod Hitlers tehus på toppen af Kehlstein. Klogt!

Turen derop var en oplevelse i sig selv. Det er en ensporet vej med stigninger, der ville få en Tour de Francerytter til grædende at give op, og hårnålesving så skarpe, at vi var glade for, at der var en erfaren chauffør bag rattet. Da nerverne efter nogle minutter havde lagt sig, blev der mulighed for at nyde den helt fantastiske udsigt, som vi blev beriget med.

Det var en utrolig oplevelse sådan at mærke historiens vingesus ved at sidde i de samme lokaler, som en af de grummeste diktatorer, og på vejen op kunne man ikke lade være med at tænke på de mange fanger, der satte livet til, for at Hitlers inderkreds kunne glæde ham med en lille gave i anledning af hans 50 års fødselsdag.

Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail

Ved 11-tiden gik det ned igen, til parkeringspladsen, hvorfra vi fortsatte til Königsee. Her kunne Bo kunne bade sin sårede fod. Den fod, må vand fra kongesøen da kunne klare, for han går rundt med en klumpfod, der sætter sit tydelige præg på hans speederhåndtering.

Så blev det tid til den første kvajert!

Vi kørte fra Königsee mod Stuttgart, og havde indstillet begge vore gps’er på målet, men de to kom ret hurtigt op at skændes om, hvilken vej vi skulle. Vi endte så i Østrig, og da vi bestemt ikke ville betale for en motorvejsvignet for at komme tilbage til Tyskland, endte vi i Saltzburg og omegn i flere omgange, Til sidst måtte vi skære igennem overfor de stridende gps’er, og anvende menneskelig kløgt og intuition. Det det hjalp, ihvertfald for nogen tid.

Også i dag har solen skinnet fra en skyfri himmel, og i løbet af dagen sneg termometeret sig over 30 gr., så fra middagstid besluttede vi at sætte tag på das Auto, og skrue godt op for airconditionen. Med tag på, er bilen stort se lydløs. De seks cylindere spinner som en killing, og den eneste støj kommer fra asfalten. Fra omkring 200 km/t, begynder der dog at komme lidt vindstøj.

Efter gps-slagsmålet havde vi besluttet at sætte vores lid til den af de stridende parter, der umiddelbart havde klaret sig bedst. Det var dagens anden kvajet!

I stedet for at lede os uden om byen til del nordlige del, hvor vores hotel ligger, blev vi ledt tværs igennem et myldretidshektisk Stuttgart. Det forlængede turen med mindst en halv time, og gav anledning til adskillige myldretidstrafikfrustrationer, men vi kom dog frem.

Nu må vi planlægge grundigere, hvordan vi kommer til Mercedesmuseet i morgen. Med egen bil eller offentlig transpor?. Det må afhænge af dagsformen.

Slapperdag i heden

I dag har vi forladt München og begivet mod sydøst, nærmere betegnet til Berchtesgarden, tæt på den østrigske grænse, for at se Hitlers ørnerede. Selvom stedet ikke er særlig tydeligt annonceret er det virkelig en turistmagnet, og da vi ankom omkring middagstid var det helt umuligt at finde en parkeringsplads, og vi besluttede os for at vende om med uforrettet sag.

I stedet har vi endnu engang glædet os over det pragtfulde automobil vi kører i. Under opkørslen passeerede vi stigninger på op til 24%, og det klarede vognen som en mis, ja det var endda overskud til at overhale mere langsomtkørende.

Vi forsøger turen til Ørnereden igen i morgen tidligt og håber på bedre held da.

I stedet indlogerede vi os på vores hotel, hvor der fra balkonen er en fantastisk udsigt til Ørnereden og de omkringliggende alper. På hotellets badeværelse er håndklæderne delt i to farver, og Bo skulle selvfølgelig have de lyserøde håndklæder på grund af sit tørklæde.

Eftermiddagen gik med en tur i byen, hvor vi lagde ud med frokost. Jeg går ud fra, at når man er Bayern må man tage hele pakken, så menuen for mig bestod af Bauernschmaus mit Schweinbraten, geräuchertem Wammerl, Leberkäse und Würst auf Sauerkraut, dazu Semmelknödl, mens Bo klarede en Wienerschnitzel. Det smagte forbløffende godt, men har lagt sig så tungt, at ingen af os er i stand til at indtage nogen yderligere føde i dag.

Image Thumbnail Image Thumbnail

Resten af dagen har vi dyrket bayerisk kultur. bl.a. på en biergarten, hvor kvinder godt må amme deres børn, og hvor mændene drikker store øl og snaps i eftermiddagsheden.

Humøret er her under aftenen dalet en smule, da Bo trods ihærdige anstrengelser stadig ikke har formået at komme på hotellets netværk. De problemer har man gudskelov ikke med en Iphone.