Aabenraa er en grøn kommune, – i bogstaveligste forstand. Mange grønne områder, som kommunen skal vedligeholde, er ved at gro til. Stier er ufremkommelige, og der hænger grene ned over cykelstier, så cyklisterne må vælge mellem at svinge ud på kørebanen eller svinge sig i lianerne.

Flere henvendelser til kommunen har desværre ikke båre frugt. Først da jeg klagede min nød på kommunens hjemmeside, fik jeg det svar, at man skam gør, hvad man kan.

Jeg er sikker på, at medarbejderne i den ansvarlige afdeling gør deres bedste for at håndtere kommunens grønne områder, men ressourcerne må åbenbart ikke være tilstrækkelige, og det er et politisk ansvar.

Kommunen har fastsat klare regler for borgernes pligt til at sikre frihøjder over fortov, cykelsti og kørebane, således at der kan være fri oversigt og fremkommelighed for trafikken. Disse regler omfatter tilsyneladende bare ikke kommunen selv. Pinligt.

Det må kunne forventes, at de ansvarlige lever op til de krav, som de stiller til os andre og forholder sig til de grønne områders tilstand i stedet for bare stiltiende acceptere, at kommunen er ved at gro til.

Mange landmænd tror tilsyneladende stadig, at de lever i Morten Korch-idyl med malkekøer, karle og bondegårde med stokroser, men sådan er det bare ikke sådan længere.

Alene landbrugsretorikken viser dette. I dag er køer og svin blevet til produktionsenheder, karle er blevet til medarbejdere og bondegårdene er blevet til produktionsvirksomheder. Landmændene må vedkende sig denne udvikling og tage ansvaret herfor.

Med rollen som virksomhedsejer følger nemlig et særligt ansvar i forhold medarbejderne, og det er en naturlig forudsætning i Danmark, at medarbejderne sikres ordentlige og trygge arbejds- og lønforhold bl.a. gennem indgåelse af kollektive overenskomster. Tiden, hvor man ordnede løn- og arbejdsvilkår over kaffebordet, er forbi.

Derfor er det uforståeligt, at landets største mælkeproducent ikke vil vedkende sig sit ansvar som moderne produktionsvirksomhed og er kommet i konflikt med fagbevægelsen.

Et organiseret arbejdsmarked har igennem mange år været en stærkt medvirkende årsag til vores velstand, ved at sikre fleksibilitet og stabilitet på arbejdsmarkedet og en veluddannet arbejdsstyrke. Dette skal nogle liberalistiske virksomhedsejere i landbruget ikke sætte over styr.

(JyskeVestkysten 20. januar 2016)

Folkedomstolen har talt i sagen omkring begivenhederne nytårsaften ved banegården i Köln. Folkedomstolen har fastslået gerningsmændenes etniske herkomst, og fastslået at det er gerningsmændenes kulturelle baggrund, der er årsag til begivenhederne. Og det allerede inden myndighederne har skabt klarhed over forløbet.

Der skal tages skarpt afstand for den slags hændelser, hvis man kan tage beskrivelsen af begivenhederne for pålydende, men det må samtidig fastholdes, at der er tale om almindelige kriminelle handlinger, der skal straffes efter gældende regler. At angive kulturelle eller etniske årsager til begivenhederne giver lige så lidt mening, som at der skulle ligge kulturelle eller etniske årsager til økonomisk kriminalitet eller rockerkriminalitet i Danmark.

Det er korrekt, at nogle indvandrergrupper har et andet kvindesyn end vores, og de fastholdes i dette på grund af svigt i integrationsarbejdet.

Men at gøre det til et generelt flygtninge- indvandrerproblem fremmer bestemt ikke integrationen, og det er samtidig en hån imod de mange tusinder med anden etnisk baggrund, der lever et ganske almindeligt liv med arbejde, studier, fritid og familie.

(JyskeVestkysten 14. januar 2016)