“Står på en alpetop” synger Shubidua, og det har vi også gjort i dag, men herom senere.

I dag var vi tidligt oppe for at tage på en hyggetur mod alperne i det supergode vejr, så motorvejskørsel blev slået fra på gps’en, hvorefter den ledte os ud på en parallelvej til motorvejen og fortsatte sådan en halv snes kilometer med undrende cyklister som eneste medtrafikanter. På hjemturen valgte vi dog motorvejen.

Første stop var nedenfor slottet Neuschwanstein, hvor vi kunne tage nogle gode bimmerbilleder Slottet blev bygget af kong Ludwig 2 i midten af 1800-tallet, men kongen gjorde sig imidlertid upopulær hos både familien og regeringen i München, og det endte med, at han blev fundet druknet i en nærliggende sø.

Ikke langt fra Neuschwanstein ligger den idylliske by Füssen tæt på den østrigske grænse. Vi fik ikke set, det man i følge Turen Går Til Sydtyskland skal se, men det gjorde nu ikke noget. Det var flere butikker med rigtigt tyrolertøj, og selvom jeg troede, at läderhosen var konstrueret til korpulente ølglade tyskere, var der dog ikke umiddelbart nogen i min størrelse. Det var nok også meget godt.

Den videre tur gik gennem Østrig til Garmish Partenkirchen, og på vejen passerede vi Ehrwalder, hvorfra der går en gondol op til toppen at Tysklands højeste bjerg Zugspitze, knap 3000 m over havets overflade. En sådan mulighed skal man selvfölgelig benytte sig af, så der blev købt nogle utroligt dyre returbilletter, men så kom vi også helt op og ned igen.

Selve gondolturen tog ca. 10 minutter, og det gik opad med en fart på op til 35 km/t. Temperaturen på toppen var 3 gr., men det føltes nu ikke så koldt, så bare arme og tæer kunne godt gå an, og gudskelov havde Bo sit silketørklæde på.

Vi var kommet op på en alpetop, men shuppernes efterfølgende spørgsmål er nu ganske reelt, “Hva’ fanden skal man egentlig der?”

Den ene halvdel er østrigsk og den anden halvdel ligger i Tyskland, hvor selve toppen ligger, og selvfølgelig blev der spist hot dogs hos Tysklands højst beliggende pølsemand og drukket øl i Tysklands højstbeliggende biergarden.

Det med returbilletten viste sig nu at være klogt, for der var faktisk gale mennesker, der gik både op og ned ad bjerget. Ligeledes var det en god ide at vælge turen fra den østriske side, for der var kun ganske få mennesker med gondolen både op og ned.

I Garmish Partenkirchen så vi det olympiske stadion med hopbakken in real, til afveksling fra de mange nytårsmorgener, hvor man har vegeteret foran fjernsynet med skihop derfra.

På vejen tilbage til hotellet efter et besøg på en nærliggende italienske restaurant, blev vejen pludselig afspærret af politiet og kort tid efter kom en flok rulleskøjteløbere kørende forbi.

Det viste sig at være fortroppen på ca. 8.000 rulleskøjteløbere, der hver mandag skøjter ca. 20 km. rund i München. Det var et prægtigt skue med løbere af alle slags. Unge og gamle, øvede og uøvede og løbere med børn i barnevogne.

En lang oplevelsesrig dag og sidste dag i München er slut.