I lyset af temaet for vores tur, kan nedenstående skilt på vores hotel måske give forkerte associationer.

Efter morgenmad forlod vi Berlin, og dog. Ikke helt. På vejen aflagde vi et besøg på Olympiastadion, hvor de berømte sommerlege blev afholdt i 1936. Et imponerende bygningsværk med de nazistiske arkitektoniske undertoner, stramme klassicistiske linier med søjler og masser af symboler. Hitlers yndlingsarkitekt Albert Speer må havde haft andet at gøre på opførelsestidspunktet, for det er ikke ham, der har konstrueret bygningsværket, selvom stilen uomtvisteligt er hans.

Stadion var oprindelig bygget til at kunne rumme op til 100.000 tilskuere, men i vore dage giver indretningen kun adgang til ca. 75.000.

Stadion gennemgik en større renovering i starten af dette årtusind, og fremstår som et topmoderne stadion og alligevel tro mod den oprindelige konstruktion.

Historien til trods, er det faktisk et rigtig flot stadion. Bygningsmæssigt ikke dominerende og utrolig harmonisk, når man kommer ind på selve stadion. Det er også bemærkelsesværdigt, at stadion ikke plastret til reklamebannere ol. Noget andet end de monstrøse stadions af stål og beton, man ser i dag.

Det er kendetegnende for alle monumenter vi har set, at man har fjernet de nazistiske symboler, men succesen med det er forskellig.

I stedet for at køre ad motorvejen til næste destination Munster, kørte vi af almindelige landeveje, og selvom distancen var ca. 300 km, tog det det meste af dagen. Landevejen var flere steder spærret på grund af reparation, og der var ikke angivet alternativ rute. Det gav anledning til flere bevidsthedsudvidende oplevelser i den tyske natur, men det førte også til skænderier mellem Bo og TomTom og en fælles forbandelse over de tyske vejmyndigheder.

Det betød bl.a. en frokost i det grønne.

Hvem skulle have troet, at vi netop ankom til den 20. vinfest i Munster arrangeret af det lokale brandvæsen? Festens hovedformål er tilsyneladende, foruden at drikke vin, at kåre årets vindronning. Ud over den abdicerende ”dronning” var et stort antal af de tidligere ”dronninger” mødt frem og under meget snak på scenen, blev de præsenteret hver og én, så det tegnede til at blive en lang aften, men også dette fik en ende, og nu er vi spændt på, hvem der bliver vindronning i 2014.

Et sammenlignende blik på fotografier af dronningerne, fra den gang de blev valgt og deres nuværende fysiske positur, gav en klar indikation af, hvorledes den kvindelige krop kan udvikle over tid.

Nedenfor vores hotel, Deutches Haus.